Velkommen til MT Højgaard Holdings helårsrapport for første kvartal 2023. I den første del af dette opkald er alle deltagere mutet. Efterfølgende vil der være en spørgsmål og svar session, hvor der vil være mulighed for at stille talerne spørgsmål. For at stille et spørgsmål bedes du trykke 5 star på din telefon. Dette opkald bliver optaget. Jeg vil nu give ordet videre til jeres værter CEO Henrik Mielke og CFO Rasmus Untofts. Værsgo.
Tak og endnu en gang velkommen til præsentationen af MT Højgaard Holdings kvartalsregnskab. Mit navn det er Henrik Mielke, og jeg er koncernchef. Med mig i dag har jeg CFO Rasmus Untofts. På slide 2 finder vi dagens agenda. Skip slide. Vi lægger ud med hovedpunkterne og resultatet for kvartalet. Dykker vi ned i forretningsenhederne. Derfra går vi til ordersituationen, og så slutter vi af med forventningerne til året. Herefter kan I stille spørgsmål, og det ser vi frem til. Lad os gå til slide 3 med nogle hovedpunkter til at sætte scenen. Skip slide. Vores danske forretningsenheder, som udgør 53% af koncernen, fik som ventet en god start på året. Der var højere aktivitet, tocifret omsætningsvækst og bedre indtjening, og ordreindgangen steg også i den danske forretning.
Aktiviteterne i det danske bygge- og anlægsmarked var faldende, men det har kun mindre betydning for vores forretning, fordi vi har en solid ordrebeholdning, og fordi vi har en god eksponering i de lommer i markedet, hvor der er vækst. Fik vi et dårligt resultat i den internationale forretning. Det skyldes i høj grad Grønland, derfor har vi intensiveret restruktureringen der. Det er en proces, som koncernledelsen er meget tæt på. I de andre internationale markeder er vi på sporet med de tiltag, vi har iværksat for at styrke lønsomheden. Koncernomsætningen steg i first quarter til knap DKK 2.3 billion. Driftsresultatet blev øget til DKK 42 million, efter endnu et kvartal med høj ordreindgang voksede ordrebeholdningen til DKK 15.7 billion. Alt det kommer vi tilbage til. Først over til Rasmus og slide 4. Skip slide.
Tak, Henrik. Lad mig sætte lidt mere kolorit på kvartallets tal. Omsætningen steg 27% til knap DKK 2.3 billion. Hele væksten var organisk. Som I kan se, er den sorte streg med den rullende tolvmåneders omsætning af vores vækstmomentum robust. Driftresultatet steg 23% til DKK 42 million, drevet af den danske forretning. Den sorte streg med det rullende tolvmåneders driftsresultat viser, at vi har hævet indtjeningsniveauet. Der er stadig udsving i indtjening i de enkelte kvartaler. Vores forretning er bagtung, så vi tjener de fleste penge i andet halvår, og sådan bliver det også i år. Trenden og retningen er rigtig. Vi hæver indtjeningen. Tallene er opgjort uden Scandi Byg, som vi er ved at sælge. Scandi Byg indgår i regnskabet som ophørende aktivitet med et mindre underskud på DKK 3 million.
Virksomheden er ved at være stabiliseret, og vi regner fortsat med at gennemføre salgsaftalen med Nordic Wood Industries senere i år. Skip slide. En hovedprioritet i vores nye strategi er at få større finansielt råderum ved at øge afkastet af den investerede kapital. På det felt gjorde vi gode fremskridt i første kvartal. Vi nedbragte arbejdskapitalen med DKK 200 million. Vi er blevet bedre til at få penge ind og dermed nedbringe tilgodehavender. Vi reducerede den rentebærende gæld med DKK 166 million til DKK 534 million og øgede de likvide beholdninger tilsvarende. Vi forbedrede afkastet af den investerede kapital med 5.9 percentage points til 21.6%. Retfærdigvis skal det dog siges, at en del af fremgangen skyldes sidste års nedskrivning. Endelig forbedrede vi pengestrømmene fra driften med DKK 58 million til DKK 44 million på grund af den lavere arbejdskapital.
Det er et tilfredsstillende fremskridt, som vi skal bygge videre på. Skip slide. Lad os nu se på forretningsenhedernes resultat i kvartalet. Vores største forretningsenhed, MT Højgaard Danmark, fastholdt sin opadgående formkurve med markante forbedringer af både omsætning, driftsindtjening og ordreindgang. Turnarounden er på sporet. Ledelse og medarbejdere gør det rigtig godt. Forretningen er stabiliseret, og der er stadig plads til forbedringer af marginerne. MT Højgaard Danmark øgede sin overskudsgrad fra 1.3% til 3.5% på grund af højere aktivitet og bedre kapacitetsudnyttelse. Der var fremgang inden for både byggeri, anlæg og infrastruktur. Vores anden store danske forretningsenhed, Enemærke & Petersen, leverede også solide resultater og tocifret vækst. Driftresultatet var stabilt, godt DKK 34 million. Overskudsgraden faldt som ventet lidt til 3.7%, fordi Enemærke & Petersen har enkelte projekter med lav lønsomhed.
Enemærke & Petersens ordreindgang var stigende, og der er stadig pæn interesse for renoveringsopgaver og samarbejdssager. Alt i alt et fint kvartal for vores to største forretningsenheder. Lad os nu se på de to andre enheder. Skip slide. MT Højgaard Internationals omsætning steg til DKK 168 million, men driftsresultatet blev forværret til et underskud på DKK 19 million. Det er absolut utilfredsstillende. Problemerne skyldes især tre gennemførte entreprisesager i Grønland. Det er fastpriskontrakter, hvor økonomien er blevet undermineret af kraftige prisstigninger på byggematerialer. Den gode nyhed er, at vi kan se enden på de tre sager, som alle afsluttes i 2023, 2024. Den dårlige nyhed er, at sagerne fortsat giver anledning til tab. Derfor fokus på at få afsluttet sagerne bedst muligt. Vi har i Grønland en rigtig god virksomhed inden for VVS og el-service. Serviceforretningen kører videre, men på entreprisesiden lægger vi kursen om.
Risikostyringen skærpes, proces og organisationen styrkes, og vi går meget mere selektivt til markedet med fokus på at indgå samarbejdssager og undgå kompleksitet. På de øvrige markeder kører omstruktureringen efter plan. På Færøerne fortsættes afviklingen af alle aktiviteter bortset fra anlægsforretningen RTS. Sidste byggesag forventes afleveret i tredje kvartal. I Maldiverne er den lønsomme forretning ledelsesmæssigt lagt ind under MT Højgaard Danmarks vandbygningsafdeling. Det skaber synergi på et vækstområde, kystsikring og vandbygning. I Seth, som arbejder i Portugal og dele af Afrika, er der forhandlinger med mulige partnere om at styrke forretningen. Tiltagene uden for Grønland skrider frem som planlagt. Tilbage til Danmark og vores færre forretningsenhed. I projektudviklingsforretningen MT Højgaard Property Development steg omsætningen med 77% til DKK 124 million, mens driftsresultatet, underskuddet, blev halveret til DKK 2.6 million. Første kvartal er lavsæson i denne forretning, som traditionelt tjener pengene sidst på året.
Property Development havde en god start på året med salg af flere boliger på projekter i blandt andet Nibe og Roskilde, og der var også stigende interesse for de store udviklingsprojekter i blandt andet Københavns Sydhavn. Jeg vil nu give videre ordet tilbage til Henrik, som vil kommentere på ordrer indgang. Skip slide.
Tak Rasmus. Vi bookede i first quarter nye ordrer og ekstraarbejder for DKK 4.1 milliard. Ordreindgangen var 130% højere end first quarter 2022. Det var et godt miks i geografi, ordertyper, projektstørrelse med en meget stor ordre, flere mellemstore og en del mindre opgaver. Udviklingen viser, at vi er konkurrencedygtige. Vi har positioneret os rigtigt i forhold til den del af markedet, hvor der er vækst. Det er ifølge Byggefakta inden for anlæg, inden for energi, inden for renovering og særligt inden samlet set inden for den grønne omstilling. Vi nyder vi også godt af, at flere bygherrer gerne vil entrere direkte med solide entreprenører, som har stærke, veldokumenterede samarbejdskompetencer. Skip slide. Den største ordre i first quarter var i det nye domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste ved Svanemøllen i København.
PensionDanmark er bygherre, og med en anlægssum på over DKK 2 billion er projektet det hidtil største offentligt-private partnerskab i Danmark. Vi er stolte over at være med til at løfte denne samfundskritiske opgave. MT Højgaard Danmark er totalentreprenør, og når byggeriet står færdigt i 2027, skal MT Højgaard Property Development og DS i 30 år stå for bygningens drift og service. En af vores strategiske ambitioner er jo at udbygge aktiviteterne inden for bygningsservice med flere stabile og langvarige aftaler. Skip slide. Jeg vil også gerne nævne en anden ny ordre, fordi den afspejler en stærk trend i vores sektor, nemlig bæredygtighed. I København skal Enemærke & Petersen renovere og ombygge en ejendom for Kirkbi Invest. Bygningen huser i dag DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, men skal frem til 2025 omdannes til et moderne flerbrugerhus. Ved konverteringen tænker man genbrugsmaterialer ind i så mange løsninger, som bygningsreglementet nu engang tillader.
Både genbrug af materialer fra ejendommen og materialer fra det delvist eget Genbyg eller genbrugsbyggemarked Genbyg. Målet er at opnå en DGNB-fuldcertificering. Projektet taler ind i den stigende interesse for bæredygtighed med lovpligtige livscyklusvurderinger og frivillige bæredygtighedscertificeringer. Med vores erfaring og kompetencer er vi godt rustet til at opfylde de stigende krav, og vi er selv med til at fremme udviklingen. Skip slide. Vi har nu i flere kvartaler i træk haft høj ordrerindgang, og derfor er vokset ordrebogholdningen til DKK 15.7 billion. En vækst på 48%. DKK 15.7 billion er værdien af de endelige, ubetinget indgåede ordrer. Desuden har vi vundne, men endnu ikke kontraheret ordrer for DKK 1.5 billion. Vi har den fremtidige aktivitet i byggepartnerskaberne, som potentielt skønnes at have en værdi på cirka DKK 5.5 billion.
Lægger man alt sammen, har vi potentielt en ordreportefølje på DKK 22.7 billion. Det lægger en solid bund under aktiviteterne i de kommende år. Vi er mindre sårbare over for udsving i markedet. Vi kan bedre planlægge vores aktiviteter og optimere ressourceanvendelsen, og vi har et stærkt afsæt for vores ambition om at sikre sund, stabil og lønsom vækst i koncernen. Vi har også ordrer i joint ventures, som ikke indgår i tallene. Den største ordre i joint venture er Nordhavntunnelen, hvor vores andel er DKK 1.3 billion. Første spadestik til tunnelen bliver taget i dag. Skip slide. Samarbejder er fortsat et omdrejningspunkt i vores forretning og et punkt, hvor vi differentierer os i markedet. Vi har igennem mange år opbygget kompetencer og udviklet modeller for nære samarbejder med bygherrer, arkitekter og andre rådgivere. Det sikrer forudsigelighed og gennemsigtighed hele vejen fra idé til aflevering af det færdige projekt.
Det reducerer også risikoen for konflikter. Vi har ikke haft tvister på samarbejdssager eller projekter i byggepartnerskaber. I første kvartal kom 31% omsætning fra vores fem strategiske byggepartnerskaber og projekter i andre samarbejdsformer, og andelen den vil stige yderligere fremadrettet. Partnerskaber og samarbejde leverede 14% af kvartallets ordringang. Det er mindre, end hvad vi er vant til, men det skyldes langt hen ad vejen den meget store enkeltopgave på hovedsædet til Forsvarets Efterretningstjeneste, som vi ikke kategoriserer som et samarbejdsprojekt, selvom vi i mange måneder har været i tæt dialog og samarbejde med kunden om dette projekt. Der er en stigende interesse for flerårige partnerskaber om en portefølje af opgaver, også fra kommunerne. Senest Hørsholm Kommune. Det hilser vi velkommen. Det er et godt middel til at sikre effektivt byggeri til aftalt tid og aftalt pris og uden konflikter.
Vi vil meget gerne udbygge vores rolle på dette felt. Rasmus vil nu slutte af med forventningerne til 2023. Skift slide.
Tak, Henrik. Vores syn på markedsforholdene har ikke ændret sig væsentligt, siden vi aflagde årsrapporten for 3 måneder siden. Markedsvilkårene er sværere i 2023. Aktiviteten i sektoren bliver lavere, fordi en del bygherrer blandt andet holder igen med nye projekter på grund af høje renter, inflation og generel risiko for økonomisk afmatning. Sidste års problemer med rekordhøje priser på energi og byggematerialer er aftagende. Det samlede prisindeks for byggematerialer har stabiliseret sig, men der er stadig udsving på enkelte materialer, og det giver blandt andet udfordringer i de grønlandske fastpriskontrakter, som vi var inde på før. Vores forventninger er kun i beskeden grad følsomme over for udsving i det danske marked. Vi har en høj ordrabeholdning, en stærk eksponering mod vækstlommer i markedet. Cirka 88% af årets forventede entrepriseomsætning er allerede kontraheret.
Derudover har vi vundne, men ikke kontraherede sager, som ventes at blive til endelige ordrer i årets løb, og vi har også en lovende pipeline af projekter, heraf flere med mulig byggestart i år. Derfor er vores forventninger uændrede. Omsætningen ventes stadig at stige til 4%-10% til mellem DKK 9 billion-DKK 9.5 billion, og driftsresultatet før særlige poster ventes fortsat at stige 9%-18% til mellem DKK 300 million-DKK 325 million. Indtjeningen vil stige mere end omsætningen helt i tråd med vores finansielle ambitioner. Fremgangen vil komme fra de danske virksomheder og især MT Højgaard Danmark ventes at gøre det godt. I den internationale forretning, især Grønland, er det afgørende, at vi får nedbragt underskuddet efter det meget dårlige udlæg i første kvartal.
For koncernen som helhed venter vi altså fremgang. Indtjeningsforbedring ventes især at slå igennem i anden halvår. Det var det, vi havde valgt at sige. Vi går nu over til spørgsmålene. Værsgo to operatør. Skift slide.
Vi vil nu starte spørgsmål og svar sessionen. Hvis du har et spørgsmål, tryk venligst 5 stjerne på din telefon. Hvis du ønsker at blive fjernet fra køen, tryk venligst 5 stjerne igen. Vi vil holde en kort pause, imens spørgsmålene bliver registreret. Første spørgsmål er fra Peter Sehested fra ABG. Værsgo, din linje er nu åben.
Ja, hej, godmorgen. Det er Peter fra ABG, og tillykke med den superstærke ordrebog. Det er vel nogen der har rekord, så det er altså superflot. Jeg har et par enkelte spørgsmål. Det første, det er omkring MT Højgaard International. Nu ikke så meget, hvad skal jeg sige, om Grønland her, men mere, jeg noterer mig, at i Maldives, der har I så flyttet en profitabel del af forretningen over i MT Højgaard Danmark. Det kan måske skyldes nogle kompetencer der. Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg noterer mig også den her kommentar omkring Seth med forhandlinger. Så har vi så, at Faroe Islands under afvikling et cetera, et cetera. Specielt den her med at I tager en profitabel del og flytter over i MT Højgaard Danmark.
Er det sådan et udtryk for, at residualen af hvad der er tilbage i International, er under, hvad skal vi sige afvikling? Jeg ved godt, I nævnte, at I ville styrke Grønland på visse områder og være mere selektiv der. Det er sikkert også et område, der er svært at komme af. Kunne I give nogle tanker omkring jeres fremtidige holdning til MT Højgaard International, og så har jeg et par enkelte spørgsmål efter det?
Tak, Peter Sehested. vi arbejder meget tæt med MT Højgaard International i øjeblikket. i forhold til Maldiverne, hvor vi har flyttet ansvaret, eller det er blevet flyttet til MT Højgaard Danmarks vandbygningsafdeling, så er det simpelthen, når vi begynder at lave en bedste ejerlogik eller en bedste lederlogik. der er der helt klart nogle rigtig gode synergier i forhold til det, vi laver i vandbygning i Danmark over til det vi laver i vandbygning i, på Maldiverne eller i Maldiverne. det er derfor, vi har flyttet det derover.
Så kan jeg lige supplere det, Henrik her, at vi har også flere og flere af de her vandbygningsprojekter, der går en forretning, hvor der vi laver et joint venture med udenlandske operatører, og der kunne også være noget interesse i forhold til det også at have det her kompetencefællesskab med vores aktiviteter på Maldiverne.
Jeg mindes også, at der var da ikke noget med, at Zet også kunne være involveret i noget i Denmark, så vidt jeg husker, eller tager jeg helt fejl der?
Zet har også været inde omkring noget. De er jo stadigvæk også stadig en del af koncernen. Har vi dem jo også inde, når der er opgaver, der er relevante for dem. I forhold til Zet, hvor vi snakker med eller andre partnere, så er det jo også, fordi de geografisk ligger langt fra os. Vi er jo rent faktisk interesserede i at indgå samarbejde med folk. Det kan we jo også se på vores Nordhavnstunnel, hvor vi har et stærkt samarbejde med Besix. Det er en naturlig bevægelse for os.
Cool, tak. henset til jeres guidance for i år. I nævner selv, at det også er afhængigt af, at der sker nogle ting i Grønland. Kan du prøve at sætte nogle ord på hvad, hvordan vi skal forvente udviklingen over de kommende par kvartaler, og hvad helt præcist det er, I kan gøre, givet at det, så vidt jeg kan se, er nogle fastpriskontrakter, som er problemet? Hvad kan man gøre i den situation?
Ja. Så er det Henrik Mielke, der svarer her. Jamen vi... De fastpriskontrakter dem, de er jo låst, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Dem skal vi jo eksekvere og få afleveret i ordentlig form. Det er det, der er på vej ind. Vi har jo nogle nye opgaver på vej ind, som er samarbejdssager, hvor vi har brugt nogle af de samme kompetencer og opbygget erfaringer fra vores danske forretninger. Vi har tre konkrete opgaver, vi sidder med i en samarbejdsaftale, samarbejdsform, og de har en helt anden, hvad kan man sige, robusthed. Vi kender projekterne på en helt anden måde, og dem skulle vi gerne have ind nu her, så vi kan begynde at eksekvere på dem, og de ligger også til en helt anden lønsomhed.
Det er en af de ting, der skal lykkes i forhold til den Grønlandske forretning. Det er, at de sager, som vi havde en forventning om var kommet i gang, men desværre er skudt, at de kommer i gang. Det arbejder vi intenst på. Samtidig arbejder vi også med organiseringen omkring de nye projekter og den nye tilgang til at arbejde mere interessebaseret i forhold til at arbejde sådan mere rettighedsbaseret. Det arbejder vi også lidt med kunden om, vil jeg så sige. Ellers er det jo, at vi skal eksekvere, og det gør vi jo også i dagligdagen. Det er jo alle vores kollegaer oppe i Grønland knokler jo hver dag for at få de her opgaver i mål.
Det er at eksekvere på de eksisterende, og så må we forholde os til, at der er indgået nogle kontrakter, der er fastpris, og det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kan få det bedste ud af dem og gå i dialog med også bygherre om det. De her 3 for lige at gøre det meget konkret. De 3 opgaver, vi snakker om, det er jo opgaver, der er lavet kontrakt på i slutningen af 2022 eller 2020 undskyld, og opgaver vi har siddet og lavet tilbud på og kalkuleret i efteråret 2020. Der ser verden altså noget anderledes ud i dag, end den gjorde på det tidspunkt. Beklageligvis så er de kontrakter ikke mulige at få reguleret på. Det er en problemstilling for os.
En anden problemstilling er, at der også er lavet lidt forsinkelse i forhold til nogle af prisstigningerne, som slår lidt senere igennem og derfor har været underbudderet i den sammenhæng.
Okay, tak for det. Jeg har et par flere spørgsmål, men jeg kan lige hoppe ud af køen og vende tilbage lidt der.
Tak for det, Peter. Vi har ikke andre spørgsmål på nuværende tidspunkt. Jeg tænker, at jeg giver ordet tilbage til dig, Peter igen.
Tak for det. Jeg har fået et par spørgsmål fra kunder og andre angående det her angående Nyt Aalborg Universitetshospital, som jo har været trukket nogle overskrifter i, hvad skal vi sige, tabloidpressen her lokalt. Har I mulighed for at give, og det der selvfølgelig har været nogle bekymringer, det er hændelser, et cetera, et cetera, et cetera. Har I mulighed for eventuelt at give en opdatering på, hvorledes I står der på lige præcis det projekt? Så har jeg selvfølgelig også et personligt spørgsmål, fordi man har selv haft mulighed for at se rapporten. Og ja, hvordan, og mit spørgsmål er i den anledning, altså hvordan arbejder I med kvalitetssikring og sikre, at de folk, som I eventuelt har kontraheret udefra, leverer et godt stykke arbejde?
Ja, det er Henrik Mielke, der svarer. Det er komplekst at svare på, og der er mange forhold i det. Det man kan sige, hvis vi skal gøre det sådan start oppe fra. Vi har afleveret det her projekt for flere år tilbage. Det er afleveret uden fejl og mangler. Der har afholdt etårsgennemgang på det her murværk, og der har heller ikke været nogen anmærkninger. Så er det jo sådan, at det er jo en form for fagentreprise. Det vil sige, vi har leveret murværket. Vi har ikke leveret eller monteret alle de aluinddækninger, der ligger oppe i murkronen. De gennemgående aluprofiler, der ligger midt nede på facaden, og de aluinddækninger, der er omkring vinduerne.
Så er det rigtigt, der ligger nu en rapport, som nu er kørt i syn og skøn omkring murværkets beskaffenhed. En af de ting, som man ikke hører så meget om, og det er jo, hvis man går helt teknisk ind til det, jamen så er der jo faktisk i murnormen, at det kun er 85% af studskurene, der skal have vedhæftning fuldt og helt. Man kan ikke forvente, at alle studskure de er helt fyldte. Det betyder ikke, at de skal være, at der ikke skal være mørtel i studskurene.
Det som den her syn og skøn-sag fra vores vedkommende kommer til at gå på, det er jo i hvert fald. Som vi kan se det, og som har været problemstillingen helt tilbage fra 17 og 18, hvor den her, eller 18 og 19, undskyld, hvor den her problemstilling har været kendt, så er det de her problemstillinger omkring afvanding fra dels oppe ved murkronen og dels nede på facaden i de her aluinddækninger. En af problemstillingerne, det er udvidelsen af aluminium. Den udvider sig ret voldsomt i, når det bliver varmet op og de laskesamlinger, nu bliver det lidt teknisk. De laskesamlinger, der er, hvor man samler de her profiler, for man kan ikke få dem i hele længder. Det kan man heller ikke, fordi de skal kunne udvide sig både til den ene og den anden side.
Det er der, hvis man kigger på murværket, så er det vandtunger, der trænger ned i de steder, hvor de her laskesamlinger er. Det er også samlinger omkring nogle profiler omkring vinduerne, og så er det særligt oppe ved murkronen. Det betyder jo, at det her det bliver en syn og skøn sag, som hvor der er rigtig mange aspekter kommer ind i det. Det er der, hvor vi står på den, og bygherren har nu valgt at lave en syn og skøn, og det er der er rigtig mange parter involveret. Flere entreprenører og rådgivere er også involveret, hvor at nu skyder bygherren med spredehagl og for at sikre sin ret på, hvorfor det her det er opstået.
Det er en problemstilling, som man også kunne læse, som har været i forhold til vandindtrængning, og det var vandindtrængning før der overhovedet var lavet nogle inddækninger, hvor det løb ned bag bagmuren, og det var en anden entrepriser, der skulle sikre det. Det var sådan en lidt teknisk gennemgang af, hvordan den her problemstilling den ser ud.
Jeg tror, jeg fangede det meste.
Ja.
Det andet spørgsmål, og det er så noget helt andet. Det er jo den, hvad skal vi sige, i det her miljø ret gode udvikling især i de danske forretninger. Jeg tænkte på, om I eventuelt kunne give en, bare en, jeres syn på, hvordan markedet ser ud her både for E&P og Danmark over de næste, hvad er det hedder, ikke par, men over de næste 6-12 måneder. Samtidig også lige spørge lidt ind til det her bæredygtige byggeri og Bygningsdirektivet et cetera, som også hænger sammen med jeres køb af Genbyg. Kunne I prøve at sætte ord på, hvad skal vi sige, hvad jeres position er på det her område lige i Danmark?
Fordi vi hører en masse rundtomkring om, at specielt små, hvad er det det hedder, entreprenører vil kunne få ekstremt svært ved at leve op til de her ting, fordi det også indebærer noget digitalisering et cetera, et cetera. Hvordan ser I på det rent strategisk? To spørgsmål her. Det ene er selve, hvad skal vi sige, markedets udsyn og jeres position med kunder. Lige præcist det her på, hvad det hedder, på bæredygtighed og den strategiske betydning af det i fremtiden.
Det er Henrik Mielke igen. Hvis vi starter med markedsdelen, så har vi en oplevelse af, at, og vi ved ikke helt, om det er, fordi det er blevet forår, og solen skinner, og der er blevet positive varmegrader udenfor. Det er, og det er også det, der er skrevet i flere medier de sidste par dage. Der er en begyndende, hvad det hedder, oplevelse af, at der er ved at komme gang i markedet igen. Hvis vi ser på, hvad der er bliver snakket om i dag, i forhold til hvad der blev for et halvt år siden. For et halvt år siden, der var min oplevelse, at de snakke det gik om, at alt var lukket ned.
Nu mærker og oplever jeg, at der er en god snak omkring nogle af de efterslæb, der er i forhold til at, og så kommer vi igen ind på den grønne omstilling og nogle af de segmenter, som koncernen også er i renovering, anlæg og infrastrukturting. Det er noget af det, som vi skal have accelereret, hvis vi skal komme i mål med regeringens mål, men også de mål man i EU har haft lagt sig på i forhold til 2023 og eller 2030 og 2050. Fra ikke at snakke om det overhovedet, så kan jeg mærke nu, at nu er det kommet højt på dagsordenen, at der skal ske noget på det område. Det, det begynder at se ud som om, at, at det stabiliserer sig.
Ikke på det høje niveau vi havde for et halvt år siden, men på et nyt niveau, men hvor der er begyndende tro på, at vi kan kigge fremad. Hvis man så kigger ind i boligbyggeriet, så kan vi også se bare fra parcelhus, dem der bygger parcelhus, at nu er købelysten eller lysten hos de private til at skifte bolig, den er også vendt tilbage. Ikke på samme niveau som den var, men den er trods alt vendt tilbage. Derfor stopper så den store opbremsning, der har været på det område, den er begyndende at, hvad det hedder, åbne sig op. Derfor så ser vi faktisk lidt mere positivt samlet set på markedet, end vi gjorde for et halvt år siden.
Det kan vi også se på de udbud, der kommer, at det kan godt understøtte den positivitet, som vi kigger ind i. Når vi ser på bæredygtigheden, så er den jo også der båret af de krav, der ligger i forhold til de mål, der er sat dels fra vores regering, men også på EU-niveau. Derfor det her med at forstå og kunne agere i det strategisk, men også rent praktisk. Det er noget af det, der bliver stillet større og større krav til. Særligt det her, nu nævnte du selv en opgave, hvor det med at recycle eller genbruge komponenter i en bygning, man river ned. Det er noget af det, vi ser flere og flere opgaver blive budt ind med.
Derfor er vores delvise ejerskab af det her genbrugsbyggemarked, Genbyg, det er også rigtig relevant. Det vil vi gerne udvikle, så alle andre aktører i markedet også kan få gavn af det. Derfor er vi jo kun ejer af en lille del af det og også sammen med Carl Ras, som er med til at kunne hjælpe med hele distribution og salg og alt det her. Det er en vej, som vi ikke kan kigge udenom, og det stiller store krav til organisationen på dokumentation, fordi bæredygtigheden er ikke noget, vi kun kan gå og snakke om og sige, vi skal også kunne dokumentere det. Den del af det er noget af det, som jeg også lytter mig til, at nogle af de lidt mindre virksomheder de har svært ved at kunne efterleve.
Vi er, vi synes selv, vi er langt fremme. Vi ville ønske, at vi var endnu længere. Hvis vi ser samlet set på branchen og i forhold til det, vi har opbygget i forhold til at kunne dokumentere ting, så synes jeg, vi er godt på vej. Vi er også der, hvor vi også stiller os til rådighed ovre på markedet generelt, men også ovre på de samarbejdspartnere, vi har, som har svært ved at kunne levere på det. Dem hjælper vi også på vej i det her, så det er nødvendigt. Det er hele værdikæden, der skal levere på det, ellers kommer vi ikke i mål. Det tror jeg var svaret. Langt svar, beklager.
Nej, men det var meget fornemt. Så har jeg måske bare et enkelt opfølgningsspørgsmål, og det er, hvad det hedder. Jeg kan forstå lidt på noget af fagpressen, at Nordic Wood har tilkinket editioner og bydet til option. Jeg tænker, det kan I sikkert også bekræfte.
Vi kan jo bekræfte, og det kan vi også læse i deres, hvad hedder det der, beretning eller deres pressemeddelelse, da de kom ud med deres årsregnskab, at de stadigvæk er interesserede. Vi har et rigtig godt samarbejde med Nordic Wood Industries. Det er ikke faktisk kun omkring, hvad hedder det, Scandi Byg, men selvfølgelig det tager afsæt i det. Samlet koncernmæssigt er der nogle gode samarbejder, fordi de også har nogle spændende produkter i deres portefølje, som vi også gør stor brug af. Der er også nogle synergier imellem Nordic Wood Industries og koncernen på andre punkter end kun i Scandi Byg. Vi tror på, at Nordic Wood Industries er den bedste ejer. Det tror de også, eller det mener de også selv, de er.
Det har vi store forventninger om, at det kommer på plads i løbet af året.
Perfekt. Det var mit spørgsmål denne gang. Tak for det.
Selv tak.
Tak Peter. Som en påmindelse, hvis du ønsker at stille et spørgsmål, skal du trykke 5 stjerne på din telefon. På nuværende tidspunkt har vi ikke flere spørgsmål i køen, så derfor vil jeg give ordet tilbage til talerne.
Jamen vi vil takke for, at I har taget en halv time ud af jeres kalender for at vise interesse for vores kvartalsregnskab. Det er vi glade for. Vi håber på, at vi har været rundt og svare eller give lidt mere indsigt bag om tallene. Og hvis der skulle være nogen af jer, der sidder med spørgsmål, som I ikke har fået stillet her, jamen så er I meget velkomne til at rette henvendelse til os, og så vil vi gerne prøve, om vi kan svare på det. Vi vil gerne sige tak for i dag. Ha' en god dag derude og tak for nu. Tak. Tak.