Hej og god formiddag. Vil jeg gerne på vegne af HC Andersen Capital byde velkommen til den her gennemgang af regnskabet for tredje kvartal 2022 fra Djurslands Bank. Mit navn er Rasmus Holmgaard og med i dag har vi Bankdirektør Lars Møller Kristensen, som vil tage os igennem regnskabet. Velkommen til dig Lars i første omgang. Inden jeg giver ordet videre til dig, så er I selvfølgelig også velkommen til jer, der lytter og ser med. I kan som sædvanlig stille nogle spørgsmål i chatten i det nederste vindue, og det vil jeg selvfølgelig håbe I gør, og så tager vi dem undervejs eller til sidst. Optager vi præsentationen også og lægger den op efterfølgende også. Med det så vil jeg egentlig overlade scenen til dig Lars. Værsgo.
Tak skal du have. Ja, vi er nu kommet til at vi har fremlagt resultatet af årets tre første kvartaler. Skal man prøve at kigge på highlights for de tre første kvartaler, så skal vi lige se her. Står de her. Det der jo har præget billedet i rigtig høj grad i vores bank her i de første tre kvartaler og også i tredje kvartal, det er, at vi har haft en rekordstor aktivitet på låneomlægninger. Det kommer vi lidt tilbage til, når vi ser på tallene. Den har virkelig været en stor aktivitet på låneomlægninger, og det er selvfølgelig fordi, at renten har ændret sig så meget på så kort tid, som den har.
Derudover kan vi også glæde os over, at vi har vækst på vores udlån, og at det især er erhvervsudlån, der er kommet godt med, hvor vi ligger med en vækstrate på 11.12% på erhvervsudlån. Kan vi også glæde os over, at vi fortsat har en tilfredsstillende kundetilgang på både privat og erhverv. På privat ligger den lige en smule lavere end sidste år, men på erhverv ligger den helt på niveau. Grund til at den ligger lidt lavere på privat i forhold til sidste år, det er jo simpelthen fordi vi har haft så stor aktivitet på realkreditområdet, at vi har haft færre indsatser på kundetilgang siden på privatsiden. Har vi også her i de første tre kvartaler oplevet, at vi har en bedre indtjening på vores indlånsben.
Det forretningsben der hedder indlån, og det er jo sådan tilbage til de negative renter, kan man sige. Fra 2021 havde vi en negativ rente i banken, altså kunderne betalte i gennemsnit minus 0.19% i 2021, og det fik vi så ved at indføre yderligere negative renter i løbet af 2022. Vi fik det ændret til, at de betalte minus 0.36%. Det vil sige, at vi har haft en større indtjening på vores indlånsben i år i forhold til sidste år. Der er så en ting, som jo også sætter sit præg i regnskabet. Det kommer vi også tilbage til. Det er, at den her markante rentestigning, der har været på utrolig kort tid. Den sætter sine spor i vores kurstab på vores obligationsbeholdning, og det er klart også noget, der kan ses på resultatet. Det kommer vi tilbage til.
Endelig kan man sige, at vi her i tredje kvartal har haft den fornøjelse, at vi kan tilbageføre på vores nedskrivninger. Oven i købet så meget, så vi samlet set for året har en indtægt på den post. Samlet set, så betyder det så, at vi, når vi kigger på udlånsvækst, så har vi en vækst på pr. 30.9. i forhold til 30.9. sidste år på 18%. Det er meget tilfredsstillende. Vi har et resultat af selve bankdriften på DKK 152 millioner mod DKK 90 millioner sidste år. Det er en vækst på næsten 70%, så det er også meget tilfredsstillende. Men netop på grund af kurstab på obligationssiden, så ender vi jo efter de her kursregulering lidt tilbage til det vi havde sidste år, altså på samme niveau som sidste år DKK 103 millioner mod DKK 102 millioner.
Det giver en egenkapital på 10.4%. Det gør, at vi sådan set fastholder de forventninger, vi har haft til året. Det fastholder vi dog, mener vi nok, at vi alt andet lige bør kan præstere at ende i den øvre del af spændet. Men det kommer jeg selvfølgelig tilbage til. Det var sådan highlights. Kigger vi lige på bankens udvikling i vores forretningsvolumen, som vi kalder det forretningsomfang, så er det jo udlån plus indlån plus garantier. Der kan vi jo netop også se, at vi har haft en rigtig pæn udlånsvækst på 17.97% eller 18%. På indlån ligger vi en vækst på 5%. Garantier er gået tilbage med 17%, og det er jo simpelthen fordi bolighandlerne er gået tilbage her i 2022 i forhold til 2021.
Der er simpelthen færre bolighandler, og derfor stiller vi også færre garantier. Kigger vi på bankens samlede kreditformidling og det er jo core business for en bank, det er at formidle kreditter, og det er både vores egne lån, og det er realkreditlån. Ser vi også her en rigtig pæn vækst. En vækst der er stabil hen over de sidste mange år, og vi ligger her med en vækstprocent på mellem 6%-12%. Det er rigtig flot vækstprocenter vi har, og det gælder både når vi snakker realkredit til privatkunder. Det gælder, når vi taler realkredit til erhvervskunder. Er som sagt vores eget privat udlån ligger og kører op med en vækst på 6%-7% og erhvervsudlån mellem 11%-12%. Meget fin vækst i vores core business.
Nævnte jeg, at vi i de første tre kvartaler har haft rigtig travlt med låneomlægning, og det vil jo simpelthen sige at konverteringer bliver de også kaldt, og det kan vi jo se lidt, hvis vi ser på det billede her. Det er vores brutto nye udlån i total kredit, og det er understreget. Det er de tre første kvartaler i henholdsvis. På venstresiden er det i 2021, og så er det vores nye udlån. Brutto nyt udlån på højresiden i de tre første kvartaler, og man kan meget tydeligt se her, hvor meget volumen der er kørt igennem i 2022 i forhold til 2021. Det er helt klart, at det er jo noget af det, der virkelig giver en indtjeningsvækst, når vi snakker på selve bankdriften.
Kigger vi på netop bankdriften og kigger vi lidt på de renteindtægter vi har og de gebyrindtægter vi har. Så får vi her et billede af vores samlede top linje, altså vores samlede indtægter både på renter og gebyrer. Der ser vi, at vores netto rente- og gebyrindtægter, altså top linjen, er steget de første tre kvartaler i år i forhold til sidste år med DKK 75 million, og det er en vækst på 24%. Renterne er steget cirka DKK 30 million. Udlån er steget cirka DKK 5 million, og netto gebyrer og kommissionsindtægter er steget med cirka DKK 36 million. Kigger vi lige på renteindtægterne, så er det jo sådan en kombination af, at vi har øget vores udlån. Det giver selvfølgelig nogle større renteindtægter.
Det at vi tjener mere eller tjente mere på vores negative indlånsrenter i de tre første kvartaler i år i forhold til sidste år har også givet mere renteindtjening. Endelig så har vi en renteindtjening i forbindelse med konverteringer af realkredit i form af formidlingspræmier, som også går ind i renteindtægterne, når vi omlægger lånene. De tre poster er de primære, der driver netto renteindtægterne med DKK 30 millioner. Er der gebyrerne, og det giver næsten sig selv med sådan et aktivitetsniveau vi har haft på Totalkredit. Er der kørt rigtig mange lån igennem, og det giver selvfølgelig nogle kommissions og gebyrindtægter og en stigning på DKK 36 millioner i forhold til sidste år. Kigger man så lidt længere ned i tallene, så kan vi sige, at der er også gode takter andre steder.
Altså på vores forsikringsside kan vi se, at vi tjener DKK 3 millioner mere i år i forhold til sidste år, og det er jo et følge af vores helhedsrådgivning, hvor vi netop ikke alene fokuserer på vores egne produkter, men også sørger for at komme hele vejen rundt om kunden med andre produkter. Ja, toplinjen en stigning på DKK 75 millioner. Kigger vi så lidt på, hvad det så holdes op mod i forhold til ressourceindsatsen. Det er så vores udgifter, og de stiger så med DKK 10.3 millioner eller 5%. Det er jo en rigtig fornuftig udvikling. 5% det passer meget godt med vores budget. Vi realiserer vores omkostningsvækst lige i en spids under vores budget her for tredje kvartal, så derfor ligger vi samlet set cirka DKK 1 million under vores omkostningsbudget.
Det er jo også rigtig fint, når man tænker på den fremdrift, vi ellers har haft i banken her i de sidste tre kvartaler. Det vi kan se på udgifterne, der hvor de stiger, det er jo personaleomkostninger. Det er overenskomstmæssige stigninger, og så er det IT-omkostninger. IT-omkostninger er jo selvfølgelig drevet af både, at vi skal udvikle IT til at effektivisere vores arbejdsprocesser. Vi skal udvikle IT til at give vores kunder nogle bedre løsninger, og vi skal udvikle IT til at klare de her regulatoriske krav, der stadigvæk kommer ind over bankerne. En fin omkostningsudvikling, og når man så sammenholder det med vores fine indtægtsfremgang på toplinjen, så får vi jo så et basisresultat af det, man også kan sige resultatet af selve bankdriften på DKK 152 millioner for årets tre første kvartaler.
Det er så holdt op mod DKK 90 millioner sidste år og en vækst på 93%. Det er en særdeles tilfredsstillende vækst og et tilfredsstillende niveau, og det er det højeste niveau, vi har haft på bankdrift i bankens historie. Det er sådan selve bankdriften. Så har vi nogle andre poster. Det er sådan dem, jeg sådan lidt populært kalder konjunkturposter, fordi selvfølgelig kan vi selv påvirke dem en del. Men langt hen ad vejen, så er de også påvirket af de konjunkturer, vi er inde i. Det er jo kursreguleringer, som er meget afhængige af renteniveauet vi har. Så er der nedskrivninger, som er meget afhængige af det. Den økonomi vi har i samfundet, om det er opgangstider eller nedgangstider.
Kigger vi først på kursreguleringerne, så kan vi jo se her, at det er jo et voldsomt ting og sager, der er sket her i årets tre første kvartaler, og vi kommer ud med en negativ kursregulering på DKK 60 millioner. Kigger man lidt i kassen til højre på balancen, så kan man jo se at det er jo sådan set det vi samlet set har haft i negativ kursregulering på vores obligationsbeholdning. Det er jo sådan, at vi har en meget stor overskudslikviditet over DKK 3 milliarder i overskudslikviditet, og det placerer vi jo henholdsvis i Danmarks Nationalbank, og det placerer vi i vores obligationer. Vi ligger med en obligationsbeholdning på omkring DKK 3.2 milliarder. Når renten stiger, som den er steget, og kurserne dermed falder, så vil vi, selvom vi har en meget lav varighed.
Vi har en varighed på omkring 0.5% på vores beholdning, og alligevel så kan vi ikke undgå at komme ud med en negativ kursregulering i den her størrelsesorden. Nu må vi jo så se. Det her er jo sådan, at vi kommer til at bogføre tabet i år. Hvis det er sådan, at nu ved vi jo ikke, hvad der sker med renten i sidste kvartal her. Forudsætter at den kommer til at ligge nogenlunde stabil, så er det omkring de her DKK 60 millioner, vi forventer at komme ud med på årsplan. Til gengæld så er det jo sådan, at vi ligger med en meget stor andel af vores obligationsbeholdning i variabelt forrentede obligationer, og de får påsat en ny rente hver tredje måned eller hver sjette måned.
Det er helt sikkert, at de her DKK 3 billion kommer jo til at give en helt anden indtjening det kommende år bare via renteindtægten. Det er så den positive side af historien med at have den store obligationsbeholdning. Den anden konjunktur post man kan kigge på, det er vores nedskrivninger. Som jeg sagde indledningsvis, så har vi i tredje kvartal kunnet tilbageføre nogle enkelte større nedskrivninger. I og med at der er nogle engagementer, vi har fået nedbragt og afviklet og dermed kunne tilbageføre nedskrivningen på de engagementer. Det har samlet set gjort, at vi har for hele året til dato en indtægt på DKK 11.5 million på vores nedskrivninger. Jeg har jo kaldt den krise, vi kigger ind i nu. Den har jeg nogle steder kaldt en ulykke i slow motion.
Fordi der er jo ingen tvivl om, at de ting, vi kigger ind i, de vil komme til at sætte sig i nogle negative økonomiske realiteter hos vores kunder. Både private og erhvervskunder. Vi er ret overbeviste om, at vi, når vi kigger lidt fremad, vil komme til at se større nedskrivninger på vores udlån. Derfor har vi også ligesom selvom vi ikke kan se det i vores tal i øjeblikket. Vi kan heller ikke rigtig måle det i vores statistiske modeller, fordi de fokuserer meget bagud. Har vi altså simpelthen valgt for det første at fastholde det ledelsesmæssige skøn, vi havde på DKK 5 millioner i forvejen. Det har vi så også øget med DKK 6 millioner yderligere, og derfor er vi nu oppe på DKK 51 millioner i ledelsesmæssige skøn.
Altså samtidig med at vi tilbageførte DKK 11.5 millioner, så har vi øget vores ledelsesmæssige skøn med DKK 6 millioner. Det giver et resultat før skat på DKK 103.2 millioner. Lige en smule bedre end sidste år. Når man kigger på de store negative kursregulering vi har haft, så er vi faktisk rigtig godt tilfredse med at kunne lande ud på et niveau som sidste år. Vi er også tilfredse med, at vi kan forvente, at vi for resten af året når vores helt oprindelige udmelding mellem DKK 100 millioner og DKK 130 millioner. Vi regner med at komme til at ligge i den øvre del af intervallet. Men det er helt klart, at det, der kommer til og kan ændre, at vi ikke kan holde den her forudsigelse, det er jo, hvis renteniveauet ændrer sig rigtig meget.
Hvis vi får et markant yderligere rentestigning, så kan det selvfølgelig ændre nogle ting. Men ved uændrede rente, så burde vi helt klart kunne realisere et resultat i den øvre del af dette interval mellem DKK 100 million og DKK 130 million. Kigger vi på vores kapitaludvikling, så stiger egenkapitalen støt og roligt hen over årene fra 2018 til 2022, og vores egenkapitalforrentning hedder nu 10.4%. Men med det resultat vi har præsteret lige på nuværende tidspunkt, og jeg kunne også godt tænke mig lige at tage vores kapitalprocenter med den her gang, hvor jeg viser, at vi har nu en nettokapitalprocent på 23.4% mod kravet på 16.7%, så det er en pæn overdækning på kapital siden.
Vi har i tredje kvartal hjemtaget yderligere DKK 100 million i supplerende ansvarlig kapital, Tier 2-kapital for at polstre os yderligere, sådan at vi er godt forberedt på, at vi får stigende kapitalkrav i sektoren frem mod 1. januar 2024. Jeg tog også lige et billede med til højre her på vores likviditet. Fordi kapital og likviditet er 2 vigtige nøgletal for en bank, og på begge sider kan man sige, at de 2 billeder her viser, at vi ligger særdeles komfortabelt både på kapital og likviditet. Vores indlån, som det står her, det er jo eksklusiv vores puljer. Det ligger på DKK 8 billion, som skal holde sammen vores udlån på DKK 4.6 billion, og det giver et overskudslikviditet på DKK 3.3 billion-3.4 billion. Alt vores indlån er fra helt almindelige indlånsindskydere, så vi har ikke større blok indlån eller andet.
Det vil sige, at vi har en utrolig stabil indlånsbase, og det er også med til at sikre en bank. Det sidste billede jeg så lige har med, er jo lidt omkring vores aktier. Fordi der er mange ting jeg synes jeg forstår omkring sektorens udvikling og tingenes udvikling. Engang imellem så undrer jeg mig lidt over vores egen aktiekurs udvikling, og det må jo være det rette forum at fortælle lidt omkring det. Vi ligger nu her. Som man kan se. Vi lå ved udgangen af året med en kurs på DKK 336, og det var så efter en vækst på 17 kr. En stigning på 17% i forhold til den 30. juni 2020. Vores kurs er så faldet tilbage her i 2022 fra DKK 336 til pr. 30.9.2022 var det DKK 314.
Nu er den heldigvis steget igen til omkring 326, men den faldt tilbage til 314 pr. 30.9. Altså et fald på 7%. Det gør jo, at hvis man ser i og med at vi jo kører med nogle pæne resultater, så sker der et større gab, som vi kan se ovre til højre mellem bankens indre værdi og så den markedspris, der bliver sat på banken. Vores indre værdi er DKK 503 millioner, og vores markedsværdi er DKK 314 millioner. Det kan jo sommetider undre, at der er så stor forskel. Det undrer i hvert fald mig, at der er så stor forskel på prisfastsættelsen af aktien. Fordi man kan sige en kurs indre værdi på 0,63. Nej, 0,23 i øjeblikket eller pr. 30.9.
Det er, hvis man kigger på øvrige small cap banker, så ligger de typisk med en kurs indre værdi på mellem 0.8 og 0.9. Hvis vi kom op og lå på en kurs indre værdi på 0.8, så skulle vores kurs jo nærmest 400 i stedet for 314. Jeg må sige, at jeg synes det er svært at se nogen logik i, hvorfor kurserne er så forskellige på small cap aktierne.
Jeg kan jo se, at det ikke har noget med indtjeningen at gøre, fordi vores indtjening ligger meget pænt i forhold til nogle af de banker, som har en højere kurs end værdien vi har. Synes jeg heller ikke, når jeg lige med de billeder har vist omkring vores soliditet, vores kapitalforhold og vores likviditet, så har jeg også svært ved at se, hvorfor der ikke skulle være et potentiale i en kursstigning i vores aktie. Som sagt, det kan jeg jo godt sidde og have en mening om. Det er jo markedet, der bestemmer. Nu synes jeg da lige at være lavet med min mening nu her, når jeg har en mulighed for at tale til markedet. Det var sådan set min præsentation af 30.9. De tre første kvartaler i Djurslands Bank. Ved jeg ikke, om der er nogen der har nogle spørgsmål.
Tak for det, Lars. Jo, der er kommet lidt spørgsmål ind undervejs også, og man kan sige, jamen, det er jo selvfølgelig det, du slutter af med her. Jamen, det er jo rigtigt, at man kan sige, markedet har altid ret, indtil der er nogen, der opdager, at markedet har taget fejl. Måske, hvis det er sådan, at det er jo så det man kan. Det man kan håbe på, hvis det er sådan, at man er aktionærer. Ikke at ja, at der er nogen der eller markedet har taget fejl derude. Men det er rigtigt nok.
Det er jo noget vi har set, kan man sige de seneste år, at en stor del af bankerne i det segment, altså det mindre og mellemstore segment som jeres, de har handlet under kurs indre værdi, hvor vi egentlig har set, at de større nordiske banker tror egentlig efterhånden er begyndt at handle oppe over 1 og omkring 1.1 1.15 og sådan noget. Hvis vi ser bort fra Danske Bank, som jo er en lidt anden historie end de andre, så nogle gange er det lidt med den der prissætning. Og hvornår er markedet effektivt og sådan nogle ting så. Men nok om det. Lad os tage nogle af de spørgsmål der kom ind i hvert fald. Der var en der spurgte lidt her også omkring det her med erhvervs udlånet og væksten på den.
Om den ikke er behæftet med lidt højere risiko nu, end den var for eksempel for et år siden. Det kan være, at jeg lige skal finde den slide, hvor det var vi havde. Var det den? Nej, vi skal lidt længere tilbage. Var det den her, hvor vi havde udlånene?
Ja, ja. Altså, vi har. Hvis man ser på vores samlede sammensætning af udlån og garantier, så ligger vi i øjeblikket med et udlån til privatkunder med cirka 70% af vores udlån. Det går til privatkunder, og 30% går til erhvervskunder. Det er jo sådan set en meget konservativ og sikker portefølje, kan man sige. Det er fuldstændig korrekt, som spørgeren siger. Altså, der er jo alt andet lige større risiko på erhvervsudlån end der er på privatkundeudlån, fordi det er større enkeltklumper. Vi har en målsætning om at komme op at ligge på 50% erhverv og 50% privat, fordi så har man den bedste sammensætning både risikomæssigt og indtjeningsmæssigt, fordi indtjening pr. udlånskrone er større på en erhvervskunde end på en privatkunde, fordi volumen er større pr. salg. Derfor er den optimale fordeling både risikomæssigt og indtjeningsmæssigt.
Det er cirka 50-60 og som sagt der ligger vi med 70% til privat og 30% til erhverv. Vi arbejder faktisk målrettet på at hæve vores erhvervsandel mere og dermed skabe større vækst på vores erhvervsudlån end privat udlån. Vi ligger stadigvæk til en meget lav risikoside, og jeg vil også sige, at vi har pr. tradition her i banken en meget konservativ kreditvurdering. Vi jagter ikke vækst på bekostning af øget risiko. Fornuftige erhvervskunder vil vi meget gerne invitere indenfor i banken.
Meget fint, for det kunne faktisk også bringe mig lidt videre til et spørgsmål, der slog mig lidt. Det var den her jeg tænkte lidt på, Lars. I forhold til det her med indlån og anden gæld kontra dine udlån, så har du det her indlånsoverskud, fordi alt andet lige ville det vel give en bedre forretning for dig, hvis du kunne matche de to poster lidt bedre. Altså, jeg går ud fra, at du får mere ud af at låne pengene ud til en god kunde, kan man sige. Vel at mærke kontra at sætte dem i Danmarks Nationalbank eller i nogle korte obligationer.
Det er fuldstændig rigtigt, og det har i særdeleshed været rigtigt siden 2012, hvor Nationalbanken kom med negative renter. Der har det jo gjort rigtig ondt på en bank som Djurslands Bank, at det indlånsben, som jo fylder helt øjensynligt meget mere hos os end vores udlån. Der gør det jo rigtig ondt, at man sådan set siden 2012 ikke har haft væsentlig indtjening på indlånsbenet og faktisk først fik det her, som I kunne se på vores regnskab i år. Faktisk først i 2022 fik vi noget indtjening tilbage, fordi vi fik sænket renten tilstrækkeligt over for kunderne, så det har gjort rigtig ondt de sidste 8 år. På indlånssiden og fremadrettet er det rigtigt. Det vil være meget bedre, hvis vi også kunne få en større udlånsandel af vores indlåns og vores indlånsbalance.
Det giver selvfølgelig en god sikkerhed i likviditetsmæssig sikkerhed. Indtjeningsmæssigt ville det være meget bedre for os, hvis vi kunne låne nogle flere kroner ud også til erhvervskunder end at placere pengene i Nationalbanken eller obligationer. Det er fuldstændig korrekt. Man kan sige det der med, at vi har, og vi er glade for en vækst på 12% på erhverv. Jammen, det er også ud fra den fordeling jeg så. Det er også fordi det du siger her netop det, at vi kan få en større udnyttelse af vores indlånsbase.
Godt. Så var der faktisk også et spørgsmål her Lars omkring det her med. Altså, hvad fortæller sådan feedbacken fra erhvervskunderne? Er der noget opbremsning sådan på vej her i slutningen af året og ind i 2023? Jeg synes jo også, vi har set det med en del af de regnskaber, vi har set. Altså ikke alene bare inden for pengeinstitutterne, men sådan generelt. De regnskaber vi har fået her på tredje kvartal, er mange ude og nedtone lidt hen for resten af året og specielt ind i 2023. Jeg tænker også, at hvis vi kigger lidt på jeres guidance. Du har jo egentlig nået bunden af din guidance på DKK 100-DKK 130, så man kan sige meget skal jo.
Skal jo gå galt et eller andet sted her i fjerde kvartal, for du i hvert fald ikke skal nå at kunne nå bunden af det, kan man sige. Sådan lidt tanker omkring det her med hvad fornemmer I og hvad hører I fra jeres kunder og hvad er jeres egen fornemmelse også?
Jamen altså, vi fornemmer helt klart det du også siger, at det vi kan se hos kunderne, det er, at omkostningerne er i en stigning. På nogle områder ret kraftig stigning og selvfølgelig på energi. Det vil sige energitunge virksomheder oplever virkelig nogle omkostningsstigninger, som nogle i en vis grad kan lægge over på kunderne. Men langt hovedparten kommer jo til at betale en del af de her omkostningsvækst. Det er helt klart, at det vi ser, og det vi hører, er, at man kigger på en kraftig omkostningsvækst i erhvervsvirksomhederne, og samtidig kan man ikke som virksomhed være andet end nervøs for, at vi begynder at bevæge os lidt ind i nogle recession-lignende tilstande, at det også kan komme til at påvirke efterspørgslen. Altså det vil sige, at kunderne, privat kunder, efterspørger mindre.
Erhvervskunderne holder lidt igen med nye investeringer, så det er helt klart. Vi hører det her billede, når vi taler med folk, at man forventer faktisk, at vi kommer til at drosle ned på økonomien i 2023. Nu har jeg sagt det der med, at vi ikke kunne se det i tallene. Altså, vi kan selvfølgelig se det, når vi ser regnskaberne og balancerne hos vores kunder, at omkostningerne er steget. Det er heldigvis sådan, og det er faktisk både hos vores privatkunder og vores erhvervskunder, at langt hovedparten har faktisk en rigtig solid økonomi med sig fra de seneste år. Det vil sige lige i øjeblikket, der spiser man lidt på de reserver, man har sparet op, og det gælder både privatkunders erhvervskunder. De reserver, man har sparet op de seneste par år.
Det er da klart, at på et tidspunkt så begynder de også at bruge op de reserver, og så bliver det jo mere kritisk, når vi når til det punkt. Det er helt klart, at der er en negativ stemning på de områder her. Det er helt klart.
Er det dine indtryk? Er det dit indtryk, at der stadigvæk er nogen, der kæmper med de her? Kan man sige Coronalån eller hvad skal man sige? Altså de her udskudte moms og skattebetaling og lignende? Eller er det nogle af de nye ting, som altså inflationen har bragt med sig der? Der er mere driller.
Altså det vi ser hos vores kunder, det er primært de nye ting der spiller ind. Altså vi har ikke mange. Vi ser, at der er ramt af de her Corona tilbagebetaling. Men selvfølgelig, jeg kan jo se når jeg læser og læser aviserne. Jeg kan se antallet af konkurser stiger, og det er helt sikkert, når man ser på antallet af konkurser generelt, så er det mange af dem, der har haft Coronalån, som nu bliver ramt af de skal betale tilbage og ikke kan. Men jeg synes ikke det er noget der præger billedet hos os.
Hvad er din fornemmelse? Man kan sige i forhold til den penge. Hvad er den udlånsvækst I har haft? Er det en, der ligesom er gået for den største del, kan man sige til fremtidige investeringer og lignende, som ligesom kan hjælpe? Eller er der også noget af det, der er gået til, kan man så sige dække huller med nogle steder? Hvad er din fornemmelse der?
Det er en kombination, og det er svært at sige noget generelt om det er. Det er helt klart, at hvis vi ser på hele landbrugssektoren, de seneste år har også været inde i nogle udfordringer og har trukket mere på deres kreditter, efter de har haft nogle år, hvor de sådan set har konsolideret sig ret pænt. De har typisk de senere år trukket lidt mere på deres kreditter, end de tidligere har gjort. Det er selvfølgelig også noget, vi oplever, at der er nogen, der trækker lidt mere på kreditterne, end de tidligere har gjort. Jeg vil også sige, at jeg synes, vi har i hvert fald henover. Nu snakker vi jo hele 2022, men specielt i første halvår har vi faktisk også set en del investeringer og nye investeringer og udvidelse af produktionsapparat.
Jeg må også indrømme, at jeg synes, at jeg har ikke set så mange af de låneforespørgsler her på det seneste. De var der faktisk i starten af året. Det er nok sådan vil jeg sige billedet. Billedet ser ud. Så på privatkundeområdet er det helt klart, at der kan vi mærke en stor ændring på bolighandelsiden. Altså hvor 2021 jo var et rigtigt godt år for bolighandler og det gik også lidt ind i 2022, så må vi sige, at så kunne vi mærke hen over sommeren, at efterspørgslen på bolighandler gik ned, og nu vil jeg nærmest sige de er gået helt i stå. Altså, der sker ikke meget på boligmarkedet i øjeblikket på bolighandelsiden.
Nej, det synes jeg også. Det er den tilbagemelding vi får fra de forskellige steder og i medierne og lignende også. Jeg fornemmer også Lars, at du er relativt komfortabel. Nu gik jeg lige tilbage på den her med tab og nedskrivning på debitorer, og du har sikkert de her 3% til hensat i forhold til dine udlån og garantier. Nu har du jo været med en del år og har også set nogle kriser tidligere og sådan nogle ting. Når du sådan har sådan en 3% kan man sige at tære på, er det noget hvor du siger det. Der kan vi altså stå meget imod med det eller hvor dybt skal det gå før det begynder at slippe op, hvis man kan sige det sådan? De nedskrivninger der er taget.
Det skal for vores vedkommende gå meget dybt. Altså vi har altid kørt en meget, og det kan man også se, hvis man kigger tilbage til finanskrisen i 2007, 2008 og 2009. Der havde vi jo ikke et eneste år med underskud. Altså, vi har altid taget risikoen og risiciene upfront i form af at nedskrive de konkrete engagementer. Jeg vil sige selve den nedskrivning, der er foretaget i forhold til den risiko, der er på det enkelte engagement. Den er foretaget, så er det så, at vi ud over det på nuværende tidspunkt jo da corona kom, så lagde vi så DKK 45 millioner ind på det ledelsesmæssige skøn. Egentlig havde jeg regnet med, at vi skulle tilbageføre en del af de DKK 45 millioner i år, fordi at vi kunne godt se, at vi har ikke.
Vi har, sådan set, ikke haft på nuværende tidspunkt særlig brug for en corona nedskrivning ud over det, vi havde nedskrevet på de enkelte kunder. Når vi ser problemerne. Jeg må sige, at det har vi jo nu valgt langt hen ad vejen at sige. Nu reserver vi det til at modstå de ting, der kan opstå her i forbindelse med den nye krise. Jeg vil sige, at vi er særdeles godt polstret med de DKK 51 millioner, vi nu har stående både til konkrete problemer, men også til at vi må også forudse, at vores statistiske nedskrivninger, altså når statistikkerne begynder at blive lidt indregnet på de nye konjunkturdata, så vil vi også få nogle større statistiske nedskrivninger, og det er der så også taget lidt højde for i den ledelsesvurdering, vi har lavet på nuværende tidspunkt. Det er.
Det er solidt i forhold til også de risici, vi kigger ind i. Det er den nedskrivning, som vi har.
Meget fint. Det lyder godt. Tiden er så småt ved at løbe fra os, men det er jo et spændende emne det her, og det er jo noget af det, der kommer til at præge tingene, kan man sige. Formentlig ind i 2023. Så det er jo godt at få talt om her. Der var et spørgsmål også omkring det her med kursregulering. Om det alene kan man sige er urealiserede kursregulering af dem, og du var også lidt inde på det med det her. Men den her højere rente må jo alt andet lige være en stor fordel, når I så skal ud og placere overskudslikviditet nu. Så det kan godt være, at der er lidt kortsigtet negativ effekt, kan man sige.
Det giver jo også noget langsigtet positiv effekt forhåbentlig, at I kan placere til en højere rente nu.
Ja, altså nej, det er ikke en realiseret kurstab. Det er urealiserede kurstab, og vi har. Hvad hedder det? Vi har ligget med den her meget lave. Hvad hedder det? Varighed? Det var det ord, jeg ledte efter. Vi har ligget på den lave varighed på 0.5%, og det er sådan set en strategi, vi har ligget med igennem mange år, og den har vi ikke ændret den strategi, selvom vi nu kom ind i de her. Fordi at ja, vi tager kurstabene nu, men i og med at vi ligger med den obligations sammensætning vi har, hvor vi har en meget meget stor andel af vores obligationer liggende i variable obligationer, så er det jo sådan set et forbigående problem, at vi får et kurstab.
Fordi at på bagsiden eller på forsiden kan man næsten sige af medaljen, så vil de samme obligationer, som vi har liggende med, som så giver os kurs tabene lige i år. De har jo.
Jeg er bange for, at vi mistede Lars der. Det vi kommer til at gøre, det er, at vi afslutter for i dag. Tusind tak til jer, der lyttede og så med. Selvfølgelig også tak til Lars og Djurslands Bank for at stille op og fortsat god dag.