SJF Bank A/S (CPH:SJF)
Denmark · Delayed Price · Currency is DKK 321.50
+1.50 (0.47%)
At close: May 7, 2026
← View all transcripts
Earnings Call: Q3 2023
Nov 2, 2023
Hej og godformiddag. Så vil jeg gerne på vegne af HC Andersen Capital byde jer velkommen til den her gennemgang af regnskabet for tredje kvartal 2023 og dermed også årets første ni måneder fra Sparekassen Sjælland-Fyn. Mit navn det er Rasmus Grønborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til sparekassedirektør Lars Bolting, som er en af de tre direktionsmedlemmer i sparekassen, som vil tage os igennem regnskabet. Stort velkommen til dig i første omgang, Lars. Og velkommen til jer, der lytter og ser med. I er meget velkomne til at stille nogle spørgsmål i chatten, så skal jeg sørge for at videreformidle dem til Lars undervejs eller til sidst i præsentationen i hvert fald. Og med det vil jeg egentlig sende bolden videre til dig, Lars. Værsgo!
Tak for det. Jamen lad os springe ud i det. Hop til side to med det samme. Vores favorit eller min favorit planche, hvor vi viser den rejse, vi har været på med base indtjening i sparekassen. Hvis man tager den første periode, der er det selvfølgelig et resultat af vores strategi, hvor vi har været inde og lave en masse tilpasninger. Vi har lukket filialer, vi har repriset nogle ting, og i slutningen af perioden har vi noget markedsmedvind. Vi havde mange bolighandler, vi havde konverteringer, og nu har vi medvind fra renterne. Siden sidst har vi så vovet det ene øje og så taget 2024 med, hvor vi kommer med et bud på, hvad vores base indtjening bliver næste år.
Og som man kan se, så er vi ret komfortable for, og vi tror på, at vores base indtjening fortsætter med at stige på den her smukke rejse. Lad os hoppe frem til side fire. Altså vi de første ni måneder, 520 millioner godt og vel og en forrentning på knap 17% før skat og godt 13% efter skat. Jeg tror, vi lægger os nogenlunde midt i feltet. Vores kvartal er cirka godt 30% over sidste år. Det er vi godt tilpas med. Vores base indtjening stiger nu for, jeg tror, det er femte år i træk med mere end et tocifret procentsats, og det har vi en tyrkertro på fortsætter. Så har vi vores udlån stiger nu, og der står 1%. Det lyder ikke af meget, men det er så ni måneder.
Vi har en ramme om den. Det er fordi jeg godt vil uddybe det lidt senere. Vi har gjort det ret godt på både på privat, og jeg synes også på og endnu mere på erhverv i år, og det kommer vi ind på senere. Vores indlån også en ramme om. Det vil jeg også godt lige snakke om, bliver ved med at stige. Vi er pristilpasser generelt og er ikke prisførende på indlån. Vores nettorenter også stadigvæk godt beskyttet også i det her rentemarked. Vi har så nogle udfordringer på gebyrer og provisioner. Det vil jeg også uddybe senere. Udgift til personale og administration 3% op. Vi har, hvad skal man sige, øvet os i nogle år på at styre omkostninger, og vi er godt tilpas med de 3% i år.
Så vil jeg komme ind på kapitalprocenten også en lille smule i forhold til vores udlåningspolitik, udbytte og aktieopkøb. Vi har nedskrevet lidt i det her kvartal. En stor del af det er ledelsesmæssigt skøn, men det kan vi kigge på, hvis der er nogen, der har spørgsmål. Vi har sat vores aktietilbagekøbsprogram i gang. Det er vi rigtig godt tilpas med. Det går bedre, end vi regner med, faktisk. Så har vi oppræciseret vores skøn for året. Lad os hoppe videre til den næste side, hvor jeg vil prøve at gå ind og kigge på nettorenteindtægter og uddybe også på gebyrer og provisioner. Jeg har en planche til senere, men gebyrer og provisioner, der er vi... Vi falder 10% i år, og ligesom sikkert mange af vores kolleger, så er det især boligmarkedet og konvertering, vi mangler.
På nettorenteindtægterne er - jeg kan læse mig til, at der er en eller anden forventning om, at sektoren er ved at toppe ud nu. Det er vi ikke. Vi tror stadigvæk på, at vores nettorenteindtægter kommer til at stige. Det kommer vi til. Lad os prøve at hoppe en side frem så.
Lars, kan jeg lige må stille et hurtigt spørgsmål? Hvad er det, der ligger nede i posten, den der hedder Andre renteindtægter, som jo tæt på fordobles fra perioden sidste år til i år?
Det er indskudt i Nationalbanken og så afkastet på vores likviditetsportefølje. Altså rentebehandling.
Meget fint.
Også lige hvis vi tager overskrifter. Vores udlån... Her i år er vi steget 12% i udlån, og det er på erhverv og 1% på privat. Det vil sige en samlet stigning på 6% i indeværende år. Vi havde et hårdt år i 2022, hvor privatudlånene fik nogle klø på grund af konverteringer, og på erhverv havde vi valgt bevidst at sige nej tak til nye udlån projekter på ejendomme. Det startede - det satte vi i kraft i fjerde kvartal 2021, så vi havde et ret voldsomt afløb på projekter i 2022. Det afløb det er færdigt nu, og ligesom vores tingene på privat, det også er ved at bunde ud.
Vi er ret tilfredse med, at vi stiger på udlån både på erhverv og privat, og vi er faktisk optimistisk på, at det måske kan fortsætte. På indlånssiden fortsætter vi med at stige, og som jeg sagde før, så er vi pristilpasset. Vi hæver indlån, vores transitionskonti her i december til 0,25%. Vi har ikke et og to års løbetider på indlån til private. Vi har nogle aftaletilbud til erhverv, og så rådgiver vi os ud af det på privat. Jeg vil ikke sige, at vi er henholdende, men vi er i hvert fald ikke førende på området på renter. Også fordi vi har en meget solid position på likviditeten.
Vi synes, at husene ser solide ud, og det kan vi se med den fortsatte stigning i indlån. Lad os hoppe videre til den næste. Den her tager vi lige, inden vi kaster os over nettorenterne. Vores kapitalprocent er vi ret komfortable ved, og vi har ikke taget årets overskud med i de tal her. Jeg tror, at vores kapitalprocent ligger lidt over 24,5%, hvis vi regner overskuddet med. Det er det, der gør, at vi nok kommer til at fortsætte den aktionærvenlige politik, vi har, hvor vi vil have en konsistent udbyttepolitik, og det vil sige, at man nok skal regne med, at vi kommer med et pænt udbytte næste år.
Og det gør også, at vi forhåbentlig kan fortsætte vores aktieopkøbsprogram i 2024. Vi har jo et program på 100 millioner, og vi har Danske Bank til at køre det for os efter safe harbour reglerne. Og vi havde en tvivl om, givet det faktum, at omsætningen i vores aktier var begrænset i en periode, så troede vi måske ikke, vi kunne nå mere end 50 i perioden. Det har så vist sig, at omsætningen er steget ret kraftigt, nok på grund af programmet. Så vi regner faktisk med, at vi kommer et stykke over de 50 millioner i perioden frem mod vores årsregnskab. Så det er meget positivt. Lad os prøve at hoppe videre til den næste slide. Det er igen, hvad skal man sige, det sluttende, den sidste del af rejsen på vores basisindtjening.
Som man kan se, så er det ret konsistent i kvartalerne, at vi i 2022 har et billede, hvor vi ligger mellem 100, hvad skal vi sige, 125 og 135 millioner i kvartal, og hvor vi nu i indeværende år ligger markant højere. Og som jeg sagde før, så tror vi på, at vi kan se en fortsat stigning i basisindtjening. Lad os få næste slide. Ja, det er jo det vigtigste slide i forhold til basisindtjening, og vi har, jeg har to slides mere, der viser hver sit. Men tag de første to søjler her. Vi hæver renterne nu her per starten af december på indlån, og så forhøjer vi også renten på udlån til erhverv med 0,75%.
Den øvelse sammen med det faktum, at vi skal ud og geninvestere hele vores likviditetsportefølje med en milliard hvert kvartal til næste år. Det gør, at vi regner med, at vi kan løfte de samlede netto rente med 50 til 70 millioner næste år. Gebyr og provision, som I kan se den tredje. Det er boligmarkedet og kommenteringen, der har gjort det. Vi har en forventning om, at vi måske er ved at bunde ud nu. Hvis vi kigger ind i 2024, så tror vi måske, at første halvår bliver noget af det, der ligner nu. Så tror vi egentlig, at et rentefald vil måske løfte aktiviteten på boliger. Lad os prøve at gå frem til den næste. Det har jeg lidt været inde på.
Den første, der tror vi stadigvæk, at vi får et løft i udlån, og vi tror, obligationerne vil komme til at stige med 40 til 50 millioner, og vores kredit, vores indskud i Centralbanken, det vil også give lidt, måske 10 millioner mere. Så det er det, der gør, at 24 kommer til at se ganske pæn ud. Ja, og indlån, der er vi jo ved at være... Vi får ikke den effekt der mere, men vores udgift til indlån, den kommer nok til at stige en lille smule igen næste år. Vi tror måske, at konkurrencen den strammer en lille smule til. Lad os prøve at tage gebyrerne. Næste slide. Der er de tre, der læner sig, der cirkler rundt om boligmarkedet. Og det er jo låntagergebyrerne, garantiprovisioner og så hjemtagelsen, som påvirker vores værdipapirer.
Depoterne, som vi også er på her, tror vi faktisk på, kommer til at stige til næste år på grund af stigningen i aktiemarkedet. Ja, lad os gå videre. Vi synes selv, vi har godt fat i vores omkostninger, og det er hvor stigningen er 3% i år. Og overenskomsten siger, at jeg tror, det er 4% næste år. Vi tror måske, vi kommer til at ligge lidt lavere på et lidt lavere head count. Vi har nogle pensioneringer næste år, og vi har tidligere kommunikeret, at vi skulle ansætte nogle profiler, specielt her i hovedsædet. Men vi har også fået et par nye områdedirektører, og det er det, der trak op i specielt i første kvartal. Det er vi færdige med nu, så nogle af dem de afløser, der er lønningerne ved at løbe bag nu.
Skal vi hoppe videre til den næste? Ja, den er vi godt tilpas med. Vi synes, det er vi er lidt lettet over, at vores husleje begynder at stige igen. Ikke at vi var så meget i tvivl, men man vil godt lige se, at det materialiserer sig, og jeg tror, vi er lidt en lille smule kontracyklisk i forhold til mange af vores kolleger, der fylder meget i Jylland og i Produktionsdanmark, hvor lagrene trak meget op sidste år og falder nu i år. Der er vi ikke rigtig. Vi har nok lidt medvind af vores geografiske placering, hvor der er en meget stor børsnoteret virksomhed, der bygger meget i de områder, hvor vi fylder meget. Det gør, at mange af vores erhvervskunder har nok at lave. Lad os hoppe videre. Ja, der er ikke så meget.
Altså, nu er renten steget ret voldsomt nu over et pænt stykke tid, og jeg tror, jeg kan nok tilslutte mig koret og dem, der undrer sig over, at vi ikke ser mere i kreditbogen og det her. Og jeg tror stadig på, at der bør komme noget. Men vi har nogle stærke husholdninger, og vi har nogle dygtige virksomheder. Men når renten går fra 1% til 5%, så gør det, hvad skal man sige, give noget afsmittning. Men vi har ikke set det endnu, og det gør også, at vi har en ganske pæn portefølje. Kan vi hoppe igen? Ja, lidt ud af den samme melodi. Vi ser ikke meget. Undskyld udtrykket, men vi har øget vores ledelsesmæssige skøn i det her kvartal, og vi ser ikke noget endnu.
Altså, vi så i første halvår så vi en et lagerfirma, der væltede, og det kostede lidt. Men ellers synes jeg ikke, vi kan se det i vores IFRS 9 model. Hvad skal vi sige? Der er nogle vandringer, men det er det, vi kan se. Kan vi tage den næste? Ja, som I kan se, så har vi øget en lille smule på landbrug. Vi er ret godt tilpas med landbrug. De har haft nogle gode år, og langt hovedparten af vores portefølje ligger herovre på Sjælland, hvor jorden er ret godt prissat. Vi har ikke så meget mælk, som man kan se i vores rapport. Vi har en god svineportefølje, og vi har rigtig meget planteavl. Ja, der er ikke så meget. Skal vi hoppe videre? Det er så vores fire mål.
Startende oppe fra venstre hjørne. Vi har jo målet om at komme under 50%. Det tror vi også på. Vi har sat et mål på nogle 90.000 arbejdstimer, som vi arbejder hårdt på. Sidst jeg har set rapporteringen, så er vi nået godt og vel halvvejs, og hvis man skal tage nogle eksempler, så er noget af det, vi arbejder med, det er vores boligproces. Vi har nogle overtrækrapporter, som hjælper os, og vi har nogle kreditforklæder, som gør, at tingene bliver nemmere og nemmere for os. Der er vi både ved versionen 2 og 3.0. Så vi er ret godt tilpas med, at vi når i mål på det område. Ovre i højre øverste hjørne, ikke så meget at kommentere og nedenunder heller ikke til venstre. Vores vækstmål 4-8%, som vi egentlig har nået i en del år.
Og så var kommenteringen lidt hårdere ved os sidste år. Vi regner med, at vi kommer ind inden for skiven i 2024. Ja, og så nede i helt nede i venstre hjørne omkring vores udlodning. Det har vi selvfølgelig ikke præsenteret for bestyrelsen endnu, da vi ikke er færdige. Men altså, vi står stærkt kapitalmæssigt. Vi har en stærk basis indtjening, så vi tænker, at vi kan levere på vores udlodning også. Skal vi hoppe til den sidste? Ja, hvis man kigger på, hvad vi kigger ind i, og hvad overskriften er. Vi har egentlig haft en underliggende vækst i vores erhverv igennem flere år, men der er stoppet på. På projektet gjorde, at vi det fladede lidt ud i 22. Vi er meget tilpas med 12% stigning og det er bredt på nye kunder og eksisterende og vi kan se vores erhvervscenter ovre på...
På Fyn i Odense. De har faktisk fået hul på nogle spændende kunder derovre. Indlån 3% op. Jamen altså, det siger jo lidt om, at husholdningerne og virksomhederne måske har det ret bedre, end man kunne forvente efter de her rentestigninger. Også efter at vi måske kigger ind i en vækstafmatning. Men hvad der er kommet godt, det kommer ikke skidt tilbage. Vi ja, som nævnt før vi vi. Vi er ret sikre på, at vores toplinje kommer til at stige mere end vores omkostninger, og det gør, at vores omkostningsprocent kommer pænt ned næste år. Og så har vi nogle privatkunder. Det er jo. Jeg vil ikke sige, det er et fortærsket ord, men vi har en accelererende kundegennemgang lige nu i nogle af de vores nyere geografier.
Og det gode ved det er, at vi lige nu måler vi kun på koncept kunder, og det vil sige, at det er dem, som ligger i vores privat fri koncept eller vores PB koncept. Og det er faktisk dem, der er dem, der kommer ind lige nu, så det tyder godt for 24. Vi tror stadigvæk på nedskrivninger. Vi vil nok budgettere forsigtigt på nedskrivninger, men altså. Vi tror altså, der kommer flere end i år. Men det bliver ikke noget, der forskrækker nogen, tror jeg ikke. Og så er det igen tilbage til vores stigende netto renteindtægter. Altså stigende udlån. Det giver. Det gør, at vi kommer til at performe og vores. Hvad skal man sige? Varslinger. Vi varsler erhverv tre kvart procent. Det kommer i december. Nogle af vores privat varslinger. De træder i kraft i januar februar.
Og så har vi en overvejelse, om vi skal kigge på privat udlån igen inden for de næste to uger. De to ting kombineret med, at vi skal geninvestere vores likviditetsportefølje, der lå 550 millioner ude i oktober først oktober. De er gået i Nationalbanken. De går fra en gennemsnitlig rente på 1,75% til 6,3%. Milliard først i januar. Milliard 1. april igen og så frem fremad i de næste otte kvartaler. Det løfter simpelthen vores nettorente ret pænt i mange kvartaler frem, så vi regner med, at effekten i 24 er, at de tre ting tilsammen 50 til 70 millioner i 24 på nettorenter. Og så tror vi egentlig på, at renten falder. Så det vil sige, at effekten i 25 nok være nærmest det halve, tror vi.
Men vi er optimistiske på netto renter, og det leder så frem til, at vi opjusterer vores skøn for i år og så kommer selvfølgelig med et nyt skøn for 2025 i februar. Det er ordene så stadigvæk stigende netto renter for Sparekassen. Pæn udvikling i kunder, udlånsvækst, stærk indlån. Det kunne være meget værre.
Det er godt, Lars. Lad os prøve at tage lidt. Lad os prøve at tage lidt spørgsmål her. Hvad hedder det? Og noget af det har du jo sådan set i høj grad svaret på. Men der var jo en her, der spurgte tidligere: Hvor ser I netto renteindtægterne ligge i 2024? Omkring samme niveau eller lavere? Og jeg tror egentlig, at du har. Du har sagt, at de kommer til at ligge højere, så det er vel den tredje mulighed i det her. Og der var også en anden, der spurgte omkring det her med i forhold til forventet indtjeningsstigning på obligationer. Hvornår i 2024 regner I med rentesænkninger? Du er lidt inde på det også, at 25 måske godt kan der. Der regner jeg i hvert fald med, at der er nogle.
Der er nogle rentesænkninger eller nogle lavere renteniveauer, der begynder at slå lidt igennem. Har I sådan et fikspunkt i løbet af 2024? Hvornår I tænker, at ja.
Man kan jo bare tage markedsforventninger. Markedsforventningerne har ændret sig ret kraftigt hen over den seneste måned, og jeg tror i Europa regner man med noget i andet kvartal. Men de lette... Hvad skal man sige? Hvis vi kigger på inflationen, så er basiseffekten ved at være væk nu. Det vil sige, vi kommer ikke til at se de store fald mere. Måske en måned mere, og så kommer der... Hvad skal man sige? De stigninger, der er i servicepriserne, så netop... Hvad skal man sige? Kerneinflationen kommer nok til at... Faldet der, det kommer til at gå langsommere nu, og der kommer måske også til at være kvartalvis eller i hvert fald på headline.
Inflationen kommer til at være stigende i første halvår næste år, så det kan godt være, at markedet er en lille smule for hurtig i de forventninger. Så skal vækstforventningerne virkelig ændre sig voldsomt, og der skal man huske på både i hvert fald i Europa og også i Danmark. Der er reallønningerne. De stiger pænt næste år, ligesom de gjorde det i år, så markedet siger andet kvartal. Det kan lige så godt blive tredje kvartal, men de skal nok falde næste år, og specielt de lange renter tror jeg kommer til at i hvert fald i 2024 komme til at falde.
Godt. Og så var der en, der spurgte her. Og det kan være, at du sådan kan forklare dynamikken bag Lars. Det her med, fordi man kan sige, at jeres kursregulering her i 23. De har været positive, men de var negative i 2022, og i 2022 var det stigende renter, der ligesom var årsag til, at man fik de her negative kursregulering. Men renterne er jo faktisk fortsat op i 2023, som vedkommende skriver her. Men hvorfor er det så, at man ikke løber ind i tab på det her? Det er jo både gældende for jer, kan man sige, og andre pengeinstitutter, hvor vi har set samme billede.
Jo, men så en klassisk bankskud er... Egenbeholdning eller likviditetsportefølje er jo ikke lange obligationer. Vores har en gennemsnitlig løbetid på 1,3 år. De 9 milliarder af vores 12 milliarder portefølje ligger i en HTM-portefølje, hvor vi ikke kurskorrigerer, men lader det løbe til udløb. Derfor. Og så har vi ligesom mange af de andre lobby-institutter. Vi har nogle kursreguleringer, der kommer fra sektorselskaber. Dem har vi hvert år. Så hvis vores... Når vi kigger ind i 2024, så er vi... Vi ved, hvad vores kursregulering bliver i 2024. De bliver positive.
Ja. Godt. Så var der et andet et, og det er igen lidt det her omkring de stigende renter. Om de ikke begynder at påvirke kreditkvaliteten på et tidspunkt, og udlånsvæksten også begynder at se lavere låneefterspørgsel med de her høje, relativt høje renteniveauer.
Nej, det gør vi ikke. Altså på erhverv er det bredt, hvad vi har set, og på privat er det bundet ud. Så mange af vores cykliske ting - det er jo grundkøbslån og byggelån - de er bundet ud tidligere i år, og der hvor vi ser væksten nu, det er på nye kunder, og det er på billån. Tidligere konkurrerede vi hårdt med bilforhandler på billån. De kan jo smide fire vinterdæk eller Viborg dæk i bagagerummet. Det kan vi ikke. Men der er rigtig mange af vores kunder, der har købt elbiler, primært Tesla. Det er store lån, og der er ingen konkurrence op mod bilforhandlerne. Det er en af delene, der rykker på privat.
Om kreditkvaliteten skal falde en lille smule? Det ser vi jo i vores modeller, at det meget langsomt gør. Men jeg synes bare, vi er blevet overrasket over styrken i husstandenes finanser. Men der er nogle tommelfingerregler. Hvis ikke renten stiger ret meget, så kan folk blive siddende i deres huse. Og måske vi fokuserer for meget på de stigninger, der er i de variable lån. 47% af alle danskere har fastforrentede lån, og i Sparekassen er det 55%, der har fastforrentede lån. De bliver ikke ramt af det her. Og så skal man huske på, at lønstigninger de ligger. De realkreditmæssige stigninger. De ligger jo mellem fire og fem. Og så er der lønglidning. Det trækker jo den anden vej, så vi. Der skal nok komme noget næste år. Det tror jeg da også.
Men det bliver måske ikke så meget, som man frygter. Jeg ved det ikke.
I forhold til det her med nedskrivninger på udlån og lignende, så var der også en, der spurgte indledningsvist også omkring. Nu begynder det langsomt at vise sig. Det kan være, at vi skal. Vi skal lige bladre tilbage til den slide her, hvor du havde det, ikke? Vi ser det. Det tikker lidt op, hvor man i en i hvad hedder det i hvert fald nogle perioder var mere vant til tilbageførsler på den her post. Er der nogle bestemte sektorer kundegrupper? Er der noget andet, der begynder at stikke lidt ud? Eller er det stadig lidt random, hvad det er, der popper op?
Jamen jeg tror sgu, det er meget geografisk betinget. Jeg tror, vi kan jo se, at Sverige har det svært. Tyskland har det svært, så hvis man har virksomheder med som underleverandører til de økonomier, så bliver man ramt. På Sjælland og i mindre grad Fyn. Der er vi. Vi ligger lidt i et område, hvor der som nævnt før. Der er nogle meget, meget store virksomheder, der skal man sige udvider deres produktionsfaciliteter. Det smitter lidt af på os. Alt andet lige, så bør vi se et eller andet inden for ejendomme, og det er også det, som skal man sige. Tilsynet har spottet med den buffer, man indfører. Så og der har vi. Vi har i det her kvartal, der har vi. Nu skal jeg lige læse op her. Vi har.
Vi har sådan set reserveret 75 millioner til den buffer allerede nu i vores tredje kvartal regnskab af samme årsag.
Godt. Og i forhold til det her med udlånet, så var der en, der spurgte her indledningsvist. Moderat vækst i udlånet på 1%, hvor vi har set andre banker i jeres segment, der har øget den post lidt mere markant. Hvordan kan det være, I ligger lidt lavere her i forhold til nogle sammenlignelige pengeinstitutter? Og det kan være, at vi skal bladre tilbage til. Jeg tror, det var den her slide. Du har den på. Ikke i det overordnede. Men du er så også inde på det i din gennemgang her, at der er nogle forskellige lommer nede under det her, som altså på erhvervssiden og lignende.
Altså specielt i fjerde kvartal sidste år. Der får vi jo et pænt dyk med mange indfrielser, specielt på erhverv. Vi tog den beslutning i Q4 21, at vi vil ikke have nye ejendomsprojekter ind på bøgerne mere, og det var fordi, at vi var lidt nervøse og så også fordi prisen var for lav efterhånden. Det har i hvert fald drænet erhvervslån med 700 millioner. Og så tilbage til det med privatsiden. Kommenteringen. De har simpelthen taget mange af vores boligudlån med i den periode. Byggelån og grundkøbslån også. Men hvis man kigger på siden første i første, så er vi steget, så er udlånet steget 6%. Det synes jeg er meget pænt. Det er højere end markedsvæksten, og vores erhvervsudlån er steget 12%, og vi holder godt og vel udlånet på privat.
Nu har jeg ikke helt studeret vores kollegers tal, men jeg kan se, at nogle af vores lidt større konkurrenter, de har lidt afløb nu på deres erhvervsportefølje, så vi er lidt kontracyklisk i det her.
Godt og den her. Den her vækst på erhvervssiden, det er, som du siger, det er ved at der er nogle forskellige lommer. Altså, I har jo hovedsæde i Kalundborg eller undskyld i Holbæk og ligger dermed ganske tæt på Kalundborg, hvor vi har indtryk af, at der er god aktivitet i øjeblikket. Og du nævner også Fyn og sådan nogle ting. Er det noget af det, som driver de der 12%, I har på erhvervssiden?
Altså Fyn. Der har vi fået nogle et par nye interessante kunder. Det har vi også på Sjælland, men også vi også. Der sker også noget på vores eksisterende kundemasse. Vi i foråret samlede vi jo alle vores eller på Sjælland vores erhvervsrådgivere i to centre. En mindre i Næstved og så 40 mand her i Holbæk. Og det har givet noget. Nogle dynamikker. Så det er lidt det, vi skal sige er begrundet i lige nu.
Godt. Og når vi taler Fyn, så er der en, der spørger lidt. Hvad er den langsigtede plan med den her aktiepost, I har i Nordfyns Bank? Men det er jo et spørgsmål, der lidt vender tilbage med nogle af de her poster, men jeg ved ikke, hvor meget du kan sige om det i dag, Lars.
Ja, altså sidst da vi sidst kvartal, der var der også en, der spurgte mig. Jeg troede, der ville ske noget. Det sagde jeg. Det troede jeg ikke. Og så tror jeg, det var tre dage senere, så købte Spar Danmark. De købte Totalbanken. Ja, jeg ved det sgu ikke. Vi har en post, en stor post aktier ovre i Nordfyn, men vi vil helst inviteres ind, hvis der er en mulighed, og så er vi der. Men jeg kan ikke sige, at der er noget under opsejling. Det kan jeg ikke.
Godt. Og så var der lidt et spørgsmål i forhold til jeg bladrer lige lidt frem her til jeres overordnede mål her også. Der var en, der hæftede sig lidt ved oppe i det her venstre øvre venstre hjørne i forhold til de her 90.000 mandetimer. Men I forventer sådan set samtidig en pæn vækst også. Og skal de timer her ikke bruges til at vækste? For noget af det, som vi også har talt om tidligere, Lars, det er det her med, at I har jo også en model med at have relativt mange filialer og rådgivere og lignende. Også ligesom som hvad hedder det andre sammenlignelige banker er? Det er også som regel lidt omkostningsstyring. Hvordan? Hvor skal de her timer skæres væk henne?
Jamen altså, vi har 32 filialer. Vi havde 49 for fire år siden, og tre af de filialer vi har, det er mødefilialer. Så vi er på vej, og det ligger lidt i vores DNA, at vi gerne altså er til stede ude i lokalsamfundet. Men der er selvfølgelig nogle betingelser. Eller hvad skal man sige? Vi er nødt til at have folk til at sidde derude, og det er svært at rekruttere ud til nogle geografier. Det kan flytte ting. Ikke at vi har nogle planer, men vi forventer, at mange af de 90.000 timer, noget af det har vi investeret i. Vi har investeret i nogle kompetencer. Vi har investeret i datafolk. Vi har investeret i robotfolk. Vi har investeret i noget digital markedsføring.
Og så tror vi også, at eller vi kan se ind i, at der også er en naturlig afgang i 24. Og det hjælper vores procent. Så hvis man skal komme med gæt på, hvad der kommer til, hvor meget den kommer ned. Vi er jo lidt friske på netto renterne, og vi skal helst have vores top linje til at være måske dobbelt så høj som vores omkostningsvækst til næste år.
Godt. Og lad os tage et sidste spørgsmål. Lars, jeg tænker, at det er noget, som jeg tænker mange aktionærer har god fokus på både i forhold til jer og i de andre pengeinstitutter. Det er selvfølgelig det her omkring udbytte og aktietilbagekøb og de her ting og også med de overskud, der bliver genereret for tiden, er der sikkert nogle pæne forventninger derude, tænker jeg på aktionærsiden. Men der er en her, der indleder med at sige, at I gør det godt og har en meget flot kapitalisering med meget høj overdækning. Det igangværende aktietilbagekøb ændrer ikke meget ved det, og sidste udbytte var cirka 30% af overskuddet. Og så spørger vedkommende, om det ikke er tid til at hæve den her udlodningsprocent, eller vil I fortsat gerne øge den her kapitaloverdækning I har? Er der behov for det?
Nej, altså vi på vores kapital, vores mål. Vi har jo et kapitalmål på 20%, og vi ligger på knap 24,5%, og det kommer til at ligge endnu højere 31.12 sikkert. Altså, vi øver os på at være aktionærvenlig. Vi er unge på børsen. Jeg vil ikke sige teenagere, men så det vi gerne vil, det er vil du gerne have, at folk ser os som en value aktie og en udbytte aktie? Så det vil sige, at vi skal have en konsistent udbyttepolitik, og det tyder på, at vi med det resultat, vi kommer med her, om det skal være seks kroner næste år, eller det skal være mere.
Det må bestyrelsen afgøre, og så skal det selvfølgelig suppleres af et nyt aktieopkøbsprogram, hvor vi nu har nogle flere måneder til at hente penge ind i. Så vi ligger egentlig komfortabelt på kapitalen, og det vil jo gøre, at vi kan fortsætte med det, vi gør lige nu. Det vil sige være et aktionærvenligt pengeinstitut.
Det lyder rigtig godt, og det tænker jeg, at det er noget af det, vi kan. Vi kan snakke mere om, når der er kommet et årsregnskab hen i. Hvad hedder det hen i starten af 2024? Og når vi forhåbentlig holder en præsentation med dig igen, Lars, så er der jo nok lidt flere konkrete tal ud til den tid. Og så må vi jo prøve at se med hvad bestyrelsen har besluttet sig for, at det skal hedde. Men du skal have tusind tak for at stille op her i dag, Lars. Og med nogle gode svar.
Selv tak.
Og tak til jer, der lyttede og så med og stillede en masse gode spørgsmål også. Med det så runder vi af for i dag. Tak!