Hej og godformiddag, så er vi klar til at gå i gang. Jeg vil gerne på vegne af Hos Andersson Capital byde velkommen til den her event, hvor vi vil få en gennemgang af regnskabet for tredje kvartal 2023 fra Skjern Bank. Mit navn er Rasmus Højborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til Bankdirektør i Skjern Bank. Det er Per Munk, som vil tage os igennem regnskabet og de seneste tendenser og samtidig også svare på forskellige spørgsmål. Velkommen til jer os, der lytter og ser med. Som nævnt, vil Per svare på de spørgsmål, I måtte have, så I er velkommen til at sende dem igennem chatten, så skal jeg sørge for, at de bliver publiceret undervejs. Vi optager selvfølgelig også præsentationen, så der er mulighed for at gense den efterfølgende, hvis man er interesseret i det.
Men med det, så vil jeg overlade ordet til dig, Per, og dine slides her fra det seneste kvartalsregnskab. Og så kan det være, at jeg afbryder en gang imellem, hvis vi lige har et enkelt spørgsmål at sætte ind. Men ordet er dit, Per. Værsgo.
Tak for det, og tak for interessen til jer, der lytter med. Jamen, jeg er glad for her på bankens vegne at kunne sætte lidt ord på vores tredje kvartal, som er historisk godt. Det er nok ikke enige om. Det er generelt for branchen, men der er nogle lyspunkter i den præstation, som jeg godt lige vil sætte flere ord på. Hvis vi starter med de dots, som ligesom karakteriserer det, så glæder vi os over en bundlinje, som er godt og vel dobbelt op i forhold til samme periode sidste år. Der er en række begrundelser, som vi kommer tilbage til. Vi glæder os over vores rente- og kapitalforrentning ligger oppe i den gode ende med 18% godt og vel efter skat og en basisindtjening på næsten nøjagtig 50% eller 42%. Nu knap en kvart milliard kursreguleringer.
Der vendte pendulen i forhold til sidste år, hvor vi havde store negative reguleringer, hvor vi nu i år har nået de 24 millioner mod 43 sidste år. Vores politik på området er uændret, og det kommer jeg tilbage til lidt senere. Det, der er kommet af sig selv, kan man sige, i hvert fald når vi snakker på indlånssiden. Det er jo indlånsforrentningen igennem mange år har været en skidt forretning for pengeinstitutter. Det har kostet penge at have indlån. Det er vendt om. Vi får 3,56% i afkast, når vi sætter penge i Nationalbanken, og der er også blevet en idé i at få placeret nogle værdipapirer. Så det er sådan hovedessensen sammen med stigende udlån, der har givet, at vores nettorenter og gebyrindtægter stiger med 29%. Nedskrivninger. Vores kunder har det godt. Vi er realistiske.
Vi ved udmærket godt, at vi nok ikke set hele effekten af rentestigningen, og hvordan den slår igennem på virksomhederne. Der er krig forskellige steder rundt i verden. Men når vi kigger ind i vores portefølje, så har de første tre kvartaler betydet en lille nedskrivning på 7,5 millioner, og vi har fastholdt det ledelsesmæssige skøn, som sektoren blev opfordret til, da corona brød ud. Har vi fastholdt på 70 millioner, så der er noget at stå imod med. På en regnvarselsdag skulle der ske. Udlånsmæssigt har vi set en vækst på 12%, og nok egentlig mere, end vi havde regnet med. Men det har været en ganske, ganske god periode.
De tre kvartaler i år med mange nye forretninger på erhvervssiden, men også på privatsiden, så vi stadigvæk har en fifty-fifty fordeling på vores voluminer, som vi egentlig har som ønske at ligge op ad. Indlånene følger med. 6,6%. Det er knapt nok, men vi har en komfortabel overdækning og nogle gode likviditetsnøgletal, så der er styr på den del. Til trods for en stor vækst de sidste par år, så har vi nu en kapitalprocent på 23,5%, så vi har ligesom qua egen konsolidering. Vi har ikke været ud i markedet og hente supplerende kapital, bygget en yderligere kapitalprocent op, samtidig med at vi ligesom har kapitaldækket en stigende udlånsvolumen. Og det er vi faktisk lidt småtilfreds med. Der er god overdækning i forhold til det individuelle behov plus alle de regulatoriske buffere, som er kommet over tid.
Har vi opjusteret vores forventninger tre gange i år. Nu har vi i dag en basisresultatforventning på 320 til 340 millioner og en resultat før skat forventning på 310 til 340 millioner. Og det ser ud til, at det er det niveau, vi lukker af med. Hvis vi kigger videre på næste planche, så kan vi kigge lidt ind i indtjeningsmotoren, hvis vi siger det sådan, og der kan vi se et fald på det, der hedder udbytte, gebyrer og provisioner fra 157 til 141, og det skyldes meget specifikt, at aktiviteten på hele boligområdet er kølnet af. Der handles ikke så meget fast ejendom.
Der lægges ikke så mange lån om, og det, der bliver lagt om, det er typisk, hvor der konverteres til højere rente, så der er færre transaktioner på den forretningsgren, som er en af bankens absolut største. Men et fald er til at håndtere og til at overse. Kigger vi på renteindtægter, så har vi ligesom alle i sektoren nydt godt af stigende renteniveau. Vi har haft en indlånsforrentning, som har været mindre profitabel over tid. Den er klart blevet profitabel, og det i kombination med den stigende udlånsvolumen, jeg var inde på før, har betydet en stigning i renteindtægterne fra 190 til 321. Altså ganske, ganske solidt. Renteudgifterne er også steget. Ikke så meget. Et udtryk for, at vi stille og roligt implementerer højere renter på indlånssiden, så der er en stigning fra 14 til 38 millioner. Vi følger branchen der.
Med den størrelse, vi har, der skal vi ikke være aflejrer og tilbyde vilkår, som stikker af fra resten af sektoren. Så det er sådan meget markedsbestemt, at vi skal være konkurrencedygtig på et fornuftigt niveau. Kigger vi så over på netto, så er der en solid fremgang på 177 til 290 millioner, så det kan vi kun være absolut tilfreds med. Hvis vi skal kigge ind i den næste planche, så er det udgiftssiden, og der kan man jo notere, at der er en stigning fra 193 til 185 millioner tolv måneder tilbage og frem. Vi er blevet flere i butikken. Vores nyeste afdelinger i Hørsholm og Carlsberg Byen er blevet opmandet.
Vores selvom afdelinger bliver opmannet, og så har vi måttet ansætte yderligere til at varetage de administrative funktioner og hele governance delen her i huset, så vi hele tiden har styr på repsættene. Så vi er et godt sted der, og vi har sådan nået et, hvis vi kigger på antal medarbejdere, et niveau vi skal være nu. Så der ligger ikke store opmandinger fremadrettet med den forretning, vi kender lige nu.
Ja, Peter, kan jeg må spørge lidt uddybende ind til det der? Jeg tror, at som man kunne se det regnskab, vi så, var I blevet seksten, seksten medarbejdere mere. Og så ja, de her var det. Var det omkring to hundrede og ni eller sådan noget nu, ikke?
Ja, ja.
Ja, og man kan sige, at noget af det, jeres forretning ligesom har kørt på i løbet af årets løb, kan man sige, det er jo så stigningen i nettorenteindtægter, og det vil som regel ikke være så, kan man sige, yderligere personalekrævende end det, der er i forvejen. Hvorimod I så på gebyrsiden, som du nævner, at der har været noget færre lånesager og lignende. Det er jo typisk noget af det, der kræver noget personale, men det er mere ude i filialnettet og lignende, så der er blevet stafferet lidt op.
Ja, jeg vil sige, at vores overordnede holdning er, at vi vil have så mange som muligt af dem, som kommer til os, skal have med kunder at gøre. Hvis vi kan sige det som overskrift, så det er den største del. Det er den del der. Men vi er også på compliance og administration her i huset. Når banken bliver større og større og må bemande lidt, så det er en kombi af de to ting, men med klar overvægt på den kundevendte del. Det er jo der, vi møder kunderne, der hvor pengene skal tjenes.
Godt. Meget fint. Lad os hoppe videre til næste så.
Ja, kursreguleringer. Ja, det var vi inde på før. Et solidt negativt kursafkast sidste år. Det ser heldigvis bedre ud i år. Obligationsmarkedet, hvor vi har den samme obligationsstrategi og placeringsstrategi, som vi har haft i efterhånden en del år, har givet et plus på 3,1% mod 24% i minus sidste år. Vores seks aktier, som primært består af vores ejerandel i DLR Kredit, er steget til 11,1% mod 5,8%, og det er en stabil aktie. Der er ikke de store svingninger på dem. Øvrige aktier, det er OMXC aktier og ganske få udenlandske, hvor vi har en forsigtig tilgang også. Gav sidste år pænt hug på 14 millioner og et lille plus på 1,6%. Det her pr. 30.9. Kigger vi på valutadelen, en lille spids op. Vi har en god aktivitet.
Vi har fået flere kunder, som betjener sig af vores udlåns eller vores valutaforretning på betalinger og garantier, valutaveksling og den slags. Så der er et lille pip op der på godt en million til 8,3. Så samlet set en god positiv fremgang, når vi kigger på det under et pr. 30.9. Hvis vi kigger frem på nedskrivninger, jamen så er vi jo der, hvor vi stort set ikke ser udfordringer eller har konstateret udfordringer i vores kundeportefølje. Vi starter med vores privatkunder. Lige sætte lidt ord på det, jamen så har de det rigtig, rigtig fint. Den langt største del af vores private kunder er bosiddende her i det jyske. Vi har ikke set de store sving på ejendomspriser, og vi er meget forsigtige med de dyre ejendomme, når vi kommer over østpå.
Samlet set med fuld beskæftigelse har vi en bred portefølje, som ser rigtig godt ud, og det samme gør sig gældende på erhvervssiden. Jeg vil også sige, at vi har nok ikke set effekten af den kraftige rentestigning, der har været samfundsbaseret. Den er ikke. Tror ikke vi har set den slå fuldt igennem på erhverv, men når vi kigger ind i det, og nu har vi været alt igennem her 30.9, men også med vores revision, der er ikke noget, der tyder på, at der er nogen af vores kunder, som ligesom kigger ind i udfordringer. Jeg vil sige, jeg har det rigtig, rigtig godt med den nedskrivningsprocent, vi har på 3,6% og også en beskeden driftspåvirkning i årets løb. Et samlet godt billede.
Og så kan vi lægge førnævnte 70 millioner i buffer ind som til at toppe op, hvis der var et eller andet, vi skulle have overset, eller der skulle komme en erhvervssag, som gav problemer over natten. Jamen, så har vi rigeligt at stå imod med. Så vi har det godt med vores risikohåndtering og vores kvalitet i vores udlånsportefølje.
Godt.
Jamen resultatet, det kan man jo kun være ganske godt tilfreds med. Nu er vi ikke, har vi ikke tilbøjelighed til at blive selvfede. Vi er udmærket godt klar over, at en stor del af den fremgang, der har været, den er kommet lidt af sig selv qua rentestigninger. Men vi glæder os over resultatet på den godt en kvart milliard, og også at vi kan bidrage lidt til samfundshusholdningen med 67 millioner og et resultat efter skat på knap 190 til konsolidering og udbytte, som vi skal kigge ind i, hvad skal være her på foråret, når vi kommer lidt længere frem her i fjerde kvartal. Så vi er meget tilfredse med vores resultat. Det må vi sige. Kigger vi ind i balancen, jamen, det har vi været inde på før. En fremgang på 12% på udlånssiden.
Nu ser vi senere, at det er fordelt på lige meget på privat og erhverv. Det er udmærket. Indlånet følger med op, og balancen er nu også 700 millioner op til underkant eller overkanten af 11 milliarder. Garantierne falder, og det kan man godt undre sig lidt over, når udlånet går frem. Men det er, når vi kigger i de tre søjler for 21, 22 og 23, jamen så er det et udtryk for, at aktiviteten på boligområdet har været vigende. Der stilles mange garantier, når folk køber hus, skal lægge lån om og den slags, og den aktivitet er klart faldet tilbage. Det er ikke sådan, at vi kigger ind i noget, der er gået i stå. Overhovedet ikke. Men de 1,8 kontra 2,4 sidste år, det er et udtryk for lavere aktivitet på boligområdet.
Vi konstaterer en lille, lille stigning på det aller, aller seneste, så vi tror vi har set, at det har bundet ud, og vi kigger opad igen. Men det må tiden vise. Så glæder vi os over, at vi har lykkedes med at øge indtjening og øge egenkapitalen med lige godt 200 millioner her det sidste års tid fra 1,3 til godt en halv milliard. Det er tilfredsstillende. Baseret resultatet, baseret indtægterne rentedrevet, yes, fra 343 og godt 100 og lige omkring 110 millioner op eller 100 millioner op er jo klart ganske udmærket. Udgifterne stiger så med 20, så kan vi bare holde os til det forhold der med en til fire fremadrettet, så skal vi ikke klage.
Ja, det er måske smagt at håbe på, men det samme basisresultat på lige knap en kvart milliard mod 129 sidste år. Det er ja, det siger sig selv. Det er vi glade for. Tilfreds med. Kigger vi så lidt eksponeringerne, der kan vi se, at de tre søjlesæt der 2022, 2023, hvor den lave blå længst til venstre i hvert år, det er landbruget. Den er faldet lidt fra 10,1 til 9,6. Det er ikke, fordi vi nominelt har reduceret, det forretningen er vokset. Vi er også blevet lidt flere, lidt større landbrugseksponering, men nu er den samlede butik fylder den lidt mindre, og det er vi egentlig ganske fint tilfreds med. Vi har rigtig, rigtig god bonitet i vores portefølje.
Vi må også sige, at der ligger en CO2-afgift, som kommer, tænker vi, som politikerne melder ud. Det kommer selvfølgelig til at influere på et eller andet. Men når vi kigger ind på den enkelte landmand, så ja, der er nogen, der vil få det svært eller sværere. Men vi ser ikke nogen katastrofe forude på den konto, så vi er rigtig glade og tilfredse med vores landbrugsportefølje. Den næste, det er på fast ejendom. Den er også faldet lidt relativt set fra 10,1% til 8,5%, og det passer os egentlig ganske udmærket også, at vi har ikke ret meget ejendomsprojekter og den slags, og det er vi egentlig i disse tider egentlig ganske komfortable med, fordi der lige er blevet meldt ud, at nu skal der afsættes yderligere kapital til den slags projekter med 7%.
Vi har selvfølgelig regnet det ind i vores fremskrivning, og det kommer til at betyde for os, og det er ikke noget, der flytter noget. Men det niveau der mellem 8,5% og 10%, det er vi egentlig godt tilfredse med. Øvrig erhverv er også faldet en lille smule relativt set, og det er et udtryk for, at privat segmentet er løftet ganske fint. Vi har sådan overordnet set i vores strategiplan ønsket om at ligge fifty-fifty. Kigger vi på 2021, jamen hvad havde vi stort set fifty-fifty. I 2022 næsten det samme. Nu er den private løbet lidt op igen. Men på den store klinge ligger vi der, hvor vi gerne vil være med cirka halvdelen på hver. Det giver en god spredning og ikke mindst risikomæssigt. Det er vi meget komfortable med.
Per, det kan være, jeg lige kunne forestille et spørgsmål lidt ind til det her med andelen af private, der øges, men samtidig det er jo ikke kommet på i form af boliglån og lignende. Er det? Hvad er det, der trækker det der hos de private? Har du nogen fornemmelse for det?
Det er mest fordi der er kommet en lille smule mere investeringslyst frem, så det er egentlig lidt nye kreditter til nye kunder, som der er kommet rigtig mange flere af. Og så er det også, at de bestående kunder trækker en lille smule mere på de faciliteter, som de har fået tilsagt. Så det er en kombi af nye kunder og bestående kunders aktiviteter, der driver det.
Godt. Super. Tak!
Og den samlede kreditfordeling, den gør vi op som summen af hvad vi har fordelt af realkreditlån og totalkredit. Det er kredit og vores egne udlån på bøgerne. Vi kan se, at vi har været forventet med at vores totalkreditfordeling er steget. Klart, når ejendomsaktiviteterne viger lidt, jamen så er vi egentlig ganske komfortable med at køre lige ud på den og så 13,5 til 13,7 milliarder. I det ligger også, at rigtig mange kunder har valgt at omlægge deres realkreditlån, tage nogle kursavancer hjem, og det betyder bare lige at summen samlet set bliver mindre. Så i det lys er det egentlig stærkt tilfredsstillende at kunne lægge lidt på. Det samme gør sig egentlig gældende på DR-siden, altså lån til landbrugssektoren, men også til ejendomme i andre typer. Der er der også lige lagt et par hundrede millioner på.
Så egentlig en ganske stabil udvikling og med nogle niveauer opad, som vi har det godt med. På toppen ligger vores egne familieudlån. Dem har jeg været inde på med den stigning, der nu har været der, så vi synes, vi er et godt sted der. Vel vidende at stigningen ikke er så kraftig, som den har været eksempelvis fra 21 til 22. Men under de forudsætninger nu har været der, synes vi, at vi er et godt sted. Kapitalsiden. 23,5% kapitalprocent. Kapitalkrav inklusiv alle indfasede buffer 19,6% og en overdækning på 3,9%. Det er spot on. Der hvor vi har vores kapitalplan fremadrettet ligger i. Vi har ikke været ude og styrke kapitalen. Vi har ikke hentet supplerende kapital.
Vi vil helst undgå det, og i det lys den pæne stigning vi har haft på udlånssiden, er vi egentlig meget tilfreds med at have kunnet styrke vores solvens qua egen indtjening. Det er lige det rareste frem for at skulle have supplerende kapital, og det vil også være vores mål fremadrettet. Det siger ikke, at vi i al fremtid kan undgå at skulle ud og hente supplerende kapital, men der er intet, der tyder på, at vi er der. Ja, det er ikke noget, vi kigger ind i. Vi foretrækker at konsolideres med en stærk basisindtjening, så det tillader vi os et godt fugleperspektiv egentlig.
Skal vi lige tage et spørgsmål, der kom i relation til det her, Per? Også der er en, der ja, vedkommende indleder med, hvad hedder det? Lykønsker med det flotte regnskab, men så spørger vedkommende: Hvorfor falder kapitalprocenten fra? Vedkommende har så slået den op til 24,3%. Var det det, den lå ved halvåret, og så falder den til de her 23,5%, som den er på nu?
Ja, vi har haft en pæn vækst på de, hvad skal man sige, vægtede poster altså udlånssiden i tredje kvartal, og det er det, der gør forskellen.
Okay.
Man kan sige, at væksten fordelt over hele året, der er faldet rigtig meget i tredje kvartal på både privat og erhverv. Det har været et meget aktivt kvartal, så det er forklaringen på det.
Yes, godt. Meget fint. Vi hopper videre til næste her.
Aktien har oplevet en stigning fra første til i går på godt 20%. Vi er nu per 30/9 nået en indre værdi på 0,95 og markedsværdi på knap 1,4, og den fortsatte en lille smule yderligere op, så vi nu er over kursindeks på 1,12 eller deromkring. Afkastmæssigt eller kursstigningsmæssigt for hele året eller de første tre kvartaler har vi en stigning på godt 20% frem til i dag, så det er vi egentlig godt tilpas med. Jeg har i mange år været nødt til at være ved lejlighed til at pibe over en for lav aktiekurs i forhold til det, vi skabte.
Man kan også se i 2020, der kunne man se en kursindex på 0,50, og nu 0,95 og 39 og 10, 11 stykker per i går, så den skal jeg ikke pibe over længere. Vi så her, hvis nogen har fulgt med i den kraftige stigning her inden for de sidste to, tre uger, som vi så tog af igen. Vi oplevede i en kort periode, hvor der var stor købsinteresse, som drev kursen noget højere op. Det er så kommet tilbage igen, men konsolideret for året stadigvæk med en stigning på 20%, 20%+, så det er vi egentlig ganske pænt komfortable med. Antallet af aktionærer siver stadigvæk lidt. Vi kan jo se dag for dag, der bliver handlet, og vi kan også se, hvem der køber, og hvem der sælger.
Og vi må bare sige, at der er qua både sidste år og i år med pæne kursstigninger, er der flere, der har dem, som har købt os med investering for øje, som har valgt at tage avancen hjem og gå ud. Og det gør så, at det konsoliderede antal aktionærer, det falder. Ikke dramatisk, og der er ikke noget alarmerende i det. Sådan er det bare. Vi glæder os over den store likviditet, som er kommet i aktien. Måske kan du jo nok bekræfte, Rasmus, at det er, fordi vi nu har Nordea og Andersen til at blandt andet gøre opmærksom på, at vi eksisterer.
Jeg vil da gerne være med til at tage en lille del af æren, men jeg tænker, at det er det gode arbejde, I laver ude i bankerne og den medvind, vi har i de her år. Så ja, men.
Der er god likviditet i aktien. Det glæder vi os over. Altså uanset årsagen. Så det var godt spøgt.
Ja.
Har jeg lige, jeg godt vil fortælle lidt om en af de tre parametre, vi måler på. Mit mandat fra bestyrelsen, det er at drive en butik med høj medarbejdertilfredshed, kundetilfredshed og levere nogle økonomiske flotte resultater. Og i relation til kundernes tilfredshed med butikken, der deltager vi i det, der hedder Finanssektorens Kundeindex Mark. Det er der, jeg tror, det er femogtyve banker i Danmark, der gør. Det er ikke den, man kan læse om i avisen, men det er samme spørgeramme. Og i det lys, der er jeg rigtig, rigtig tilfreds med, at når vi på privatkunderne, der har vi en tilfredshedsgrad på fireogfirs. Når vi kigger på den landsdækkende, så ligger man de bedste. De ligger sådan midt i halvfjerdserne, så vi ligger et rigtig godt sted, og vores kunder er tilfredse med at være i butikken.
Og det er den del af den tilfredshed, der ligesom gør, at vi vækster. Det kan vi se, når vi spørger vores de kunder, der kommer til os. Alle bliver spurgt om, hvorfor vælger I os? Jamen, det er tilfredshed. Det er, man har hørt om os, og man bliver behandlet ordentligt. Så i det lys er jeg glad for, at vi lige kan lægge et lille spids på ekstra i år fra 81% til 84%. Loyaliteten er oppe på imponerende 87%. Man hører meget om, at bankkunder overvejer at skifte og så videre og så videre. Det kan så meget, sådan synes jeg, rimeligt vel hus forbi. Jeg kan sige, at den her undersøgelse baserer sig på spørgsmål og besvarelser på tre et halvt tusinde af vores privatkunder, og det er ganske mange og absolut værdigt undersøgelse. Så flueben ved det.
Og kigger vi videre på næste, så er det, hvor vi også har fået spurgt vores erhvervskunder. Der er 1.700 erhvervskunder, som har svaret, og der igen, der kan vi lægge på en stigning på tilfredsheden fra 77% til 85%, og loyaliteten er oppe på imponerende 78%. Så vi er ydmyge og meget glade for den måde, som vores kunder ser på. Så det er egentlig det, vi arbejder på at holde den tilfredshed højt. Det tror vi på. Det er det, der skal gøre DC en god butik både at være investor i og være kunde i og arbejde i mange år frem. Så det er vi meget, meget glade for. Det var vist den sidste planche. Så ved ikke, om der er kommet nogle spørgsmål, vi skal kigge ind i, eller det kan du se.
Det kan i hvert fald. Det er der vel blevet to lidt undervejs, men lad mig lige prøve at tage nogle af dem, der er kommet ind her også. Jeg tror, hvis jeg lige bladrer lidt tilbage til den her slide omkring... Du var lidt inde på det også, det her med at der havde været lidt aktivitet i aktien, og der er faktisk en der spørger. Nu ved jeg så ikke lige hvem vedkommende helt refererer til, men han siger: Jeg ser der er spekulative investorer som har købt sig ind og nok tror eller håber på at et andet pengeinstitut overtager og køber Skjern Bank. Hvordan ser du på den mulighed? Og tror du I overlever de næste fem år som selvstændigt pengeinstitut?
Det er selvfølgelig altid svært at sige det her med hvad der byder sig af muligheder fremadrettet også. Og det kunne jo også være, at vi skulle komme lidt ind på, er der nogle begrænsninger for, hvis der kom en, der gerne ville overtage jer fjendtligt, kan man sige. Det kunne vi så også vende lidt her. Men ja.
Vi kan starte med, når man børsnoteres, så i modsætning til en selvejende sparekasse, så er man i princippet til salg hver dag, og det er vi også. Det er ikke fordi vi skal dvæle ved det. Vi har nogle stemmeværn. Det er jo en defensiv foranstaltning. De er der. Det begrænser muligheden for, at nogen skulle kaste deres kærlighed på os. Vi har en bestyrelse og aktionærrepræsentantskab, som har den holdning, at så lang tid vi leverer på økonomiske resultater, leverer på kundetilfredshed og også at medarbejderne synes, det er et godt sted at være, så har man ikke noget ønske om at lade sig opkøbe eller indgå i fusioner, hvor der ikke længere står Skjern Bank på døren. Om vi er her om fem år? Det regner jeg ganske bestemt med.
Ingen kender dagen, men hvis vi leverer på de tre parametre, jeg nævnte, jamen så ja, så må tiden vise, hvad det er. Vi kan ikke se nogen koncentrationer. Apropos den store omsættende ordre for nylig, som gav et peak for aktiekursen. Det kender jeg sådan til dem, der har købt ind, at der er ikke nogen af dem, som sådan umiddelbart har konsolideringstanker. Jeg ved ikke udmeldte, men man skal ikke være naiv, hvis der lige pludselig kommer købstilbud på en kurs, som ligger voldsomt meget over der, hvor vi er i dag, jamen så er det jo enhver ansvarlig ledelses pligt at forholde sig til, om det giver mening at køre videre, eller om man skal lade sig indgå i et samarbejde.
Og der har vi en bestyrelse, som er meget nøgtern og ikke for enhver pris vil holde fast, men omvendt med den indtjening, vi nu niveau vi har nu, så skal der dog en særdeles markant overpris til, før at jeg tror, det ikke er mit lod at deltage i den snak. Der har min mening om det. Men før man vil kigge den vej. Jeg ved ikke, om det var svar nok?
Jo, det synes jeg helt sikkert. Det var meget fint. Det var meget fint, Per. Så lad os kigge lidt. Jeg går lige tilbage til slidesene her. Bladr lige tilbage til den her kapital og kerneprocent. Der kom sådan lidt spørgsmål i som lidt afledt af det her også, fordi du nævnte. Du nævnte selv også, at I har valgt ikke at gå ud og tage supplerende kapital ind, men blandt andet styrke jer via jeres. Hvad hedder det? Via egenkapitalen og med de overskud, I kan generere. Der er så en, der spørger her: Kommer I til at øge udbyttet markant, hvis forventningerne til 2023 holder hjem? Eller har I fortsat behov for at polstre jer yderligere? Jeg tager lige et andet spørgsmål, som er lidt i samme boldgade her også, Per.
Og der er en her, som gerne vil takke jer som langsigtet investor. Han er glad for endnu et flot kvartalsregnskab og også flot med den her stigende kapitalprocent på trods af udlånsvæksten. Hvis vi sammenligner med Primo, som vi var inde på tidligere også. Men så siger han også: Er I ved at være modne til, at aktionærerne skal tilgodeses lidt mere, eller ønskes kapitalprocenten yderligere forhøjet herfra? Udbyttepolitikken er ganske konservativ, og selv efter en egenkapitalforrentning på 6%, så ligner det et udbytte på en 7-8 kroner. Medmindre noget af overskuddet skal reserveres gennem tilbagekøb af aktier og lignende. Men ja, kommenter lidt på det her i hvert fald. Hvad er der behov for fremadrettet på den her kapitalprocent? Om aktionærerne måske kan få lidt mere udbytte?
Ja, men den er jo todelt. Altså, vi har sådan en overordnet politik om, at vi gerne vil indfase de kapitalkrav, som er kommet, og de sidste, der mangler qua egen indtjening og ikke skulle hente fremmed kapital til det. Det er sådan den overordnede præmis for det. Vi ved, der kommer det sidste kommer her i starten af 24, og det er indregnet i vores kapitalplan. Samtidig er det også helt naglet fast, at vi vil være loyal mod vores udbyttepolitik, som siger en bund på 6% forretning og mellem 30% og 50% af det resterende overskud. Så inden for det interval, ja, der vil der være udløjet. Om det bliver i bunden eller i toppen, det må tiden vise. Det skal drysses her faktisk inden for næste måneds tid. Sådan på det indledende niveau i bestyrelsen.
Ja, jeg kan ikke sige ret meget andet. Vi er forsigtige. Vi vil hellere drive butikken på basis af egne optjente konsoliderede midler. Jeg tror, at både tjener banken og ikke mindst bankens ejere og aktionærerne bedst muligt. Men der kommer større udbytte end sidste år. Det kunne man måske godt forestille sig med de resultater, der ligger. Om det bliver i toppen eller hvorhen, det kan jeg ikke sige. Men når det er sagt, når vi kommer ind i 24 og det sidste er indfaset, og vi ikke ser en kæmpestor vækst på de vægtede poster, udlånssiden, og vi holder fast i vores indtjeningsformåen, har vi ikke noget at bruge yderligere kapital til, og så vil vi se alt andet lige en øget udbyttebetaling.
Det har hele tiden været målet de sidste tre, fire, fem år, hvor vi nu prøver vi at holde fast. Tjene gode penge. Få butikken til at køre på basis af aktionærernes konsoliderede midler frem for at udhente supplerende kapital af forskellig slags. Det er måske lidt kedeligt. Det er lidt noget jeg blankt, men det har jeg sagt de sidste mange år, så det er der ikke. Forhåbentlig ikke nogen der har købt aktier ind i formening om, at vi skulle geare forretningen på den del der. Men pinen er snart ovre. Medmindre der kommer yderligere regulatoriske krav, og så er vi på plads med den del, og så må vi se, hvad verden bringer. Jeg ved ikke, om det var tilstrækkeligt, men...
Det lyder rigtig godt. Ja, så vi må se når I fremlægger årsregnskabet, hvad der er blevet besluttet der. Så er der lige et spørgsmål her, det kan jeg se. Det er faktisk et, der er kommet ind for fjorten dage siden. Det er jo sådan, at man kan allerede stille spørgsmål, når vi lægger eventet her op, så jeg kan se, det er kommet. Så jeg ved ikke, om spørgeren nødvendigvis er med i dag. Det er en, der hedder Dan, der har spurgt omkring det her. Ledelsen meldte som en af de få banker et forventet nedskrivningsbehov af pæn størrelse, 70 millioner. Er det udtryk for ledelsens stil, eller vinker kreditkvaliteten hos jeres konkurrenter? Det er måske lidt en misforståelse, vi skal have affejet her.
Fordi de her 70 millioner er ikke nogle nye. Det er jo nogen, I har skubbet videre fra, fra, hvad hedder det, dengang coronapandemien brød ud. Og det er også noget, som jeg tror, alle andre banker har det også. Jeg har faktisk ikke set nogen rulle det tilbage. Jeg har set nogen begynde at kalde det noget andet, fordi vi ligesom ikke regner så meget corona længere. Men kunne du ikke lige sætte lidt ord på det også, Per? Så er vi helt sikker på, at det er rigtigt forstået.
Ja, jeg tror, det må være en misforståelse, og det kan jeg sagtens forstå. Der er mange tal og forklaringer i sådan et regnskab. Ligesom alle andre i sektoren blev vi jo opfordret af tilsynet til, da corona brød ud, at lave det, vi kalder et ledelsesmæssigt skøn. Den blev så kaldt coronabufferen. Jeg tror, vi startede med 30 millioner. Der blev vi så hele tiden opfordret til det og at holde fast, og hvis man skønnede det hensigtsmæssigt at bygge på. Og det har vi så gjort over de par år, der nu er gået siden, snart tre. Så nu har vi 70 millioner akkumuleret til at stå som, ja, til at imødegå en regnvejrsdag, hvis nogle kunder skulle få det svært. Så der er ikke tale om en driftsforvirkning. Den er på 7,5 millioner her pr. 30.9.
Og vi har ikke nogen forventning om, at det ændrer sig væsentligt. Så de 70 millioner er gamle hensatte midler og ikke nye. Så ja, nu ved jeg ikke, om du forsvandt, Rasmus. Jeg kan ikke se dig mere. Jeg kan ikke høre dig.
Jeg skal lige se. Sådan der! Kan du høre mig?
Ja, det kan jeg.
Ja, du var lige væk et kort øjeblik. Jeg ved ikke, om det var forbindelsen, der blev lidt svag, men du var i hvert fald lige ude, så ja, det kan være, vi lige skal starte forfra med den. Jeg er i hvert fald henne i forløbet der. Ja.
Altså, nu ved jeg ikke, hvornår jeg røg af, men de halvfjerds millioner, det er midler, som er hensat for længe siden, først som coronabuffer og nu som ledelsesmæssigt skøn, som ikke er defineret til noget specifikt behov andet end til at stå imod, hvis der skulle komme problemer. Driftsmæssigt i år, der har vi syv en halv million pr. 30.9., og det ændrer sig nok ikke voldsomt meget for hele året. Det kan jeg ikke forestille mig, medmindre der sker noget her i de sidste par måneder, jeg ikke lige kan forudse.
Ja, men det er super fint. Tak for lige at afklare den del også i hvert fald. Og så var der, vi er sådan så småt ved at være igennem, der er en der spørger noget her. I siger at I ikke har set effekten af rentestigningerne på erhverv endnu. Er det mest faldende låneaktivitet eller flere misligholdte lån I frygter?
Ja, både og. Vi frygter ikke noget for så vidt. Jeg synes bare, vi er realistiske og sige, at den store rentestigning, der har været på kort tid, den må sætte sig nogle steder, og hvor det først udmønter sig på et senere tidspunkt end nu. Det er ikke, vi kan ikke sådan definere og sige, at vi frygter kollaps nogen steder på nogen måde. Men altså på en eller anden måde må stigningen sætte tingene lidt i stå. Men når vi kigger ind i alle vores erhvervsarrangementer, det har vi lige gjort nu her 30.9. sammen med vores eksterne revision, så ser det rigtig fint ud. Det er da et udtryk for, at der kan vise sig et eller andet. Hensyn til låneaktiviteten, der kan det godt ske, at vi ikke har en tocifret i sigte, når vi kigger ind i '24.
Men det ligger et eller andet sted mellem 5% og 10% stigning. Det plejer også at være et ganske godt sted at ligge, så det må vi se, hvad mulighederne der giver.
Godt. Jamen meget fint, Per. Vi kom igennem de spørgsmål, der var, så tusind tak for at præsentere jeres regnskab her og svare godt på de her forskellige spørgsmål.
Så vil jeg sige tak for interessen til jer alle sammen. Ha' en god dag!
Selv tak og tak til jer også, der lyttede og så med og stillede en masse gode, gode spørgsmål. Vi har optaget præsentationen, så der er mulighed for at gense den, hvis der var noget, man gik glip af. Men med det, så vil jeg egentlig bare runde af og sige tak for i dag herfra os. Tak.
Tak.